Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Byen ligger helt op til stranden, mellem havnepromenaden og transportvejene bagved (både motorvej og jernbane løber bag ved byen).

Det var oprindeligt et lille fiskerleje, men den store efterspørgsel på sommerhuse og ferielejligheder har ændret byens profil i de sidste 30 år. Mange sicilianere har investeret her, hvilket de store cementklodser på bjergskråningerne bag byen og på dens havnepromenade, hvor der findes bygninger på 4-5 etager, vidner om.

Stadig hyggelig

Trods den kaotiske udvikling og byggespekulation er stranden meget bedre her end i Giardini di Naxos længere sydpå, og promenaden er stadig hyggelig med flere spisesteder og caféer, der har udendørsterrasse ved stranden. Her er der i hvert fald ikke de mange turister, der præger Giardini, og Taormina ligger en kort køretur herfra (7 km).

Kort over Letojanni 

Klik på kortet nedenfor for mere information om hoteller og andre ferieboliger i byen samt en oversigt over afstande til lufthavne og byer i Nordeuropa.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos In-Italia kan vi tilbyde dig et udvalg på mere end 1.500 ferieboliger i Italien - heriblandt håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder på Sicilien. 

Vil du gerne bo i Letojanni? Så brug søgemaskinen ovenfor til hurtigt at få en oversigt over tilgængelig ferieboliger i og omkring byen.
 
Skal du på ferie med en større gruppe, kan vi  også anbefale muligheden for at leje en villa på Sicilien. Så har I pool, have osv. helt for jer selv i ferien.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne have hjælp til at træffe det rigtige valg, er du velkommen til at ringe til os for en snak om, hvad du skal vælge og hvorfor.

Vil du gerne opleve flere forskellige regioner på Sicilien, kan du naturligvis også vælge at bo forskellige steder i løbet af ferien for at opleve mere af øen, som er større end man lige tror. 

Transport

Sicilien har flere internationale lufthavne. Den nærmeste lufthavn fra Letojanni er Catania Lufthavn (lufthavnskode CTA), som er øens største lufthavn målt på passagerantal. En bred vifte af flyselskaber som Ryanair, easyJet og Norwegian har ruter hertil fra talrige europæiske byer. Der er derfor ofte gode muligheder for at finde en billig flyrejse hertil fra Danmark - eventuelt med en enkelt mellemlanding.

Der kører tog langs kysten mellem Catania og Messina med stop i Letojanni.  Dertil kommer diverse busforbindelser og ikke mindst kystvejen samt A18-motorvejen , som gør det nemt at komme til og fra byen i bil. 

Trods de gode forbindelser med offentlig transport er det ofte en fordel at leje en bil, hvis du ikke vil bruge hele ferien ved stranden, men også tage på udflugter til øens seværdigheder. Det er ikke så dyrt at leje en bil på Sicilien som i Danmark.

Læs mere om billeje på Sicilien

Restauranter og shopping

Der er nok spisesteder atvælge mellem. Vi kan anbefale ’da Enzo’, som serverer fremragende fiskeretter og har et udvalg af hvidvine. Restauranten ligger lige over for stranden og er meget anerkendt blandt folk fra Catania, der strømmer hertil især i weekenderne. Priserne er noget højere end på andre spisesteder, men for en god oplevelse skal man ofte ofre mere end for noget ordinært, og i forhold til skandinaviske restaurationspriser er det stadig rørende billigt.

Der er ligeledes adskillige små butikker og indkøbsmuligheder, hvor de daglige behov kan dækkes, og du eventuelt kan handle ind til at tilberede egne måltider i løbet af ferien.

Udflugter fra Letojanni

Der er ideelle betingelser for en badeferie i Letojanni, som udover strande også byder på gode aktivitetsmuligheder. Vil du gerne opleve mere af Sicilien, har du desuden et godt udgangspunkt for masser af spændende udflugter. 

Der er således ikke langt til øens nok største seværdighed: Europas største aktive vulkan, Etna. Hvad enten du tager med på en guidet tur op på selve krateret eller udforsker den omkringliggende nationalpark, venter dig her en unik naturoplevelse.

Du bor også nærmest omgivet af interessante historiske byer som Taormina og Randazzo, hvor man let kan bruge mange timer på bare at slentre i de smalle, hyggelige gader, shoppe eller besøge seværdigheder.

 
 

Populært på Sicilien

Residence Il Baglio

San Vito Lo Capo

Villa Gisella

San Marco d'Alunzio

Etna Hotel

Giarre

search map