Ferie i Ispica
Ispica ligger lidt tilbagetrukket - ca. 7 km fra stranden ved Pozzallo - fra Siciliens sydkyst. Det er den mindste kendte af alle barokbyerne - bl.a. Modica, Noto, Ragusa, Scicli og Siracusa - der ligger i den sydøstlige hjørne af Sicilien og nok også den, der besøges af færrest rejsende.
![]() ![]() Efter jordskælvet i 1693 blev byen genopbygget på det flade område uden for Cava d'Ispica, og det gamle centrum blev aldrig helt forladt, som det ellers er sket i fx Noto. Ispicas mest værdige barokke bygninger - bl.a. kirkerne Santa Maria Maggiore, Annunziata og San Bartolomeo - ligger godt gemt i byen, som har set kaotiske og ikke særlige kønne byggeprojekter i den sidste halvdel af 1900-tallet. Cava d'Ispica er den længste af de mange cava, som præger Iblei-bjergene. Hvor byen lå engang, har man lavet en arkæologisk park, hvor man finder spor og ruiner fra forhistorisk tid til 1800-tallet. I dag har byen ca. 15.000 indbyggere, der for størstedelens vedkommende lever af det lokale landbrug. Turismen er endnu et lille fænomen, og man slipper her for de mange turistbusser, som man ellers præger gadebilledet i Noto og Siracusa i visse perioder. Byens helgen fejres den første søndag efter d. 16. juli, hvor en procession går gennem byens gader.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|