Feriebolig i Giardini di Naxos på Sicilien

Villaggio Alkantara

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Alkantara Village ligger lige udenfor Giardini di Naxos, i Recanati kvarteret ved Naxos arkæologiske park, ca. 750 meter fra stranden. Det er et simplet indrettet ferieanlæg, der fordeler sig på 30.000 m² dækket med citrontræer og zagarablomster.

Afstande og udflugtsmuligheder

Du har ca. tre km til centrum af Giardini di Naxos og 5 km til togstationen. Der kører busser langs kysten til Recanati bydelen, hvorfor du med lidt god vilje egentligt kan arrangere en ferie, hvor du benytter dig af den offentlige transport - især hvis badning og afslapning står på dagsordenen mere end udflugter. Vil du dog bevæge dig mere rundt og smage på de skønne oplevelser, som denne del af Sicilien byder på (bl.a. Etna vulkan, Gole dell'Alcantara, klipperne ved Aci Trezza, Cavagrande del Cassibile og de skønne byer på bjergskråningerne) anbefaler vi varmt, at du lejer en bil.

Hop i vandet, leg i haven og spil tennis

Dagen bliver lang, hvis du skal nå at afprøve alle aktiviteter på Villaggio Alkantara. Du kan nemlig solbade ved poolen, mens børnene plasker i børnepoolen, spille tennis eller fodbold, leje cykler og nyde de mange appelsinplantager i området, og skulle dette ikke være nok, er der hesteridning og dykkercenter i nærheden. Du kan desuden vælge at tage på stranden og benytte dig af det betalingsfrie område ved at medbringe den parasol, som bliver stillet dig til rådighed af Villaggio Alkantara eller vælge at at leje parasoller og liggestole på en af betalingsstrandene (lido, som Villaggio Alkanatara samarbejder med. I juli og august måned arrangeres der underholdning og aktiviteter for børn og voksne på fællesområderne.

Lav selv mad eller spis på den lokale pizzeria-restaurant

Du finder supermarkedet inden for 800 meters afstand. Du kan selv lave lidt mad i lejlighederne, hvis du vil trylle med panderne på de to kogeplader, som hvert køkken er udstyret med. Består ferien også i at blive lidt forkælet af, at andre søger for dine måltider og drikkevarer, så er der restaurant-pizzeria på Villaggio Alkantara, og flere spisesteder findes der i Recanati bydelen - inden for samme afstand som supermarkedet.

Enkelt indrettede ferielejligheder med aircondition

De fleste af ferielejlighederne ligger i to nybyggede huse, begge på to etager. Der er ingen grund til at have høje forventninger til indretning og stilrige linjer, da lejlighederne er yderst enkelt indrettede. Dog råder de alle over aircondition, wi-fi, tv-sat og hårtørrer på badeværelset. Et-og toværelseslejlighederne har desuden bred balkon eller terrasse med havebord og -stole. Bemærk venligst, at det ikke er tilladt at grille udendørs pga. brandfare.

Lejlighederne består af opholdsstue med køkkenhjørne og dobbelt sovesofa, soveværelse med dobbeltseng, badeværelse med toilet og bruser eller badekar og balkon eller terrasse med havemøbler.

Lejlighederne på Villaggio Alkantara

Etværelseslejlighed med 2 sovepladser (med balkon / terrasse)

Disse studiolejeligheder ligger enten i stueetage eller på første sal. De består af alrum med tekøkken (lille køleskab og to kogeplader) samt dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Fra lejligheden har du udgang til terrasse eller udendørs areal med havebord og -stole.

Toværelseslejlighed med 2/4 sovepladser (stueetage med terrasse)

Lejligheden ligger i stueetage og består af opholdsstue med tekøkken (lille køleskab og to kogeplader) samt dobbeltsovesofa (bedst til børn under 12 år), soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Fra lejligheden har du udgang til terrasse / udendørs areal med havebord og -stole.

Toværelseslejlighed med 2/4 sovepladser (1. sal med bred balkon)

Lejligheden ligger på første sal og består af opholdsstue med tekøkken (lille køleskab og to kogeplader) samt dobbeltsovesofa (bedst til børn under 12 år), soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Fra lejligheden har du udgang til bred balkon eller terrasse med havebord og -stole.

Treværelseslejlighed med 4/6 sovepladser (1. sal)

Lejligheden ligger på første sal og består af opholdsstue med tekøkken (lille køleskab og to kogeplader) samt dobbeltsovesofa (bedst til børn under 12 år), soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden har ikke egen udendørs terrasse, men du kan benytte dig af stole og bord i haven.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Residence Riviera del Sole

Gliaca di Piraino, Sicilien

Residence Terra Rossa

Taormina, Sicilien

Agriturismo Badiula

Carlentini, Sicilien

Anbefalinger til dig

Azienda Agrituristica Bergi

Castelbuono, Sicilien

Residence Riviera del Sole

Gliaca di Piraino, Sicilien

Duca di Castelmonte

Trapani, Sicilien

Populært på Sicilien

search map