Kun ophold
Fly + ophold
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Giardini di Naxos er et kendt navn i Danmark, for hertil har mange charterselskaber i en lang årrække sendt deres kunder. Dette har sat sit præg på byen, som allermest minder om Adriaterhavets nordlige kystbyer: Bibione, Lignano og Lido di Jesolo. Det er med andre ord ikke her, du møder det ægte Sicilien.

Den gyldne sandstrand, som man ser på mange billeder af byen, er langsomt forsvundet de seneste årtier, da man har overbygget strækningen langs med vandet - småstenene fra bjergskråningerne bagved når simpelthen ikke længere frem hen til vandet.

Stemning af charterferie

Den kaotiske udbygning af byen har skabt mange sovepladser til sommerferien - de lokale indbyggere har organiseret deres aktiviteter lidt tilfældigt, så du finder et stort udbud af spisesteder, isbarer og caféer, men også meget trafik inde i denne aflange by. Byskikkelsen bærer præg af den manglende planlægning, og man kan ikke skrive hjem om, hvor køn byen er.

Lige ved vandet i Taorminas skygge

Giardini di Naxos ligger tæt på Taormina, men vi mener, at du vil få mere ud af at finde en feriebolig et andet sted på Sicilien og køre lidt længere, hvis du vil se Taormina. I selve Giardini er der nemlig ikke noget særligt at komme efter ud over charterferiestemningen. Byen tiltrækker især turister, der vil bo ved vandet i Taorminas skygge - og her får de deres behov tilfredsstillet relativt billigt.

Kort over Giardini di Naxos

Klik på kortet herunder for et overblik over ferieboliger i byen samt en oversigt over de nærmeste lufthavne og afstande fra byer i Nordeuropa.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Hoteller og ferielejligheder

I søgemaskinen ovenfor kan du hurtigt få et overblik over tilgængelig ferieboliger i Giardini di Naxos. Er du for eksempel kun interesseret i ferielejligheder, kan du med fordel bruge filterfunktionen i søgemaskinen. 

En ferielejlighed har altid eget køkken omend ikke altid så veludstyret, som du er vant til hjemmefra, hvilket er ideelt, hvis du ønsker at kunne tilberede dine egne måltider fremfor at skulle spise ude. Det er derfor ofte en mulighed for at rejse på et mindre feriebudget. 

Rejser du på ferie for at koble helt af og vil du gerne slippe for alle de normale gøre mål som  eksempelvis rengøring, er et hotel derimod det rette valg. Her bliver der taget hånd om dig, og du skal ikke tænke på indkøb og tilberedning af egne måltider. Dem spiser du på restaurant.

I en turistet by som Giardini di Naxos er udvalget af hoteller og ferielejligheder stort, men det er ikke den eneste måde at holde ferie på Sicilien. Drømmer du om at opleve en anden, mere autentisk side af øen, kan vi anbefale dig at kigge på de mange andre destinationer og ferieboliger i søgemaskinen her på siden. De senere år er det for eksempel blevet populært at tage på bondegårdsferie, agriturismo, hvor man kan komme væk fra turiststrømmen og i stedet møde den lokale befolkning i en mere afslappet, landlig atmosfære. Skal du afsted med storfamilien eller gode venner? Så er det også værd at overveje en villa på Sicilien, hvor I har det hele for jer selv. 

Har du spørgsmål om de forskellige muligheder på den smukke middelhavsø, er du meget velkommen til at ringe. Vores rejsekonsulenter sidder klar med anbefalinger tilpasset dine ønsker.

Lufthavne

Skal du holde ferie i Giardini di Naxos, er Catania lufthavn nærmest, som er den mest benyttede på Sicilien. Her finder du derfor adskillige store og små flyselskaber, som for eksempel easyJet, Ryanair og Vueling og gode muligheder for at finde en billig flybillet. 

Da udvalget af ruter med jævne mellemrum ændrer sig og kan være sæsonafhængige, anbefaler vi, at du selv tjekker det aktuelle udvalg i søgemaskinen her på In-italia. Her er det samtidig nemt at finde den billigst pris på de datoer, der passer bedst til din ferie.

Selvom der er både tog- og busforbindelse til Catania, så i princippet er det ikke nødvendigt med en bil i ferien. Vil du alligevel gerne have en lejebil til rådighed, for eksempel for nemmere at kunne tage på udflugter ind i landet, kan du med fordel bestille billeje på Sicilien hjemmefra.

Læs mere om Giardini di Naxos

Udflugter

Trænger du til en kulturel saltvandsindsprøjtning, er der ikke langt ind til Taormina. Her er et af de mest betydningsfulde monument det græske teater, hvor du desuden kan nyde en fantastik panoramaudsigt. Lige over for Taormina byder den lille by Castelmola ligeledes på en fin udsigt over havet og vulkanen Etna. Men derudover er der en ro i de smalle gader og en stemning af det autentiske Sicilinen, som man kan savne i Giardini di Naxos.

Vil du ikke nøjes med at betragte den på afstand, kan du også tage op helt op til Etna, Europas største aktive vulkan. På guidede ture kan man komme op at vulkanens sider eller man kan udforske den omkringliggende nationalpark på egen hånd.

Ønsker du at udforske øens seværdigheder i selskab med en lokalkendt, certificeret guide, tilbyder vores samarbejdspartnere et bredt udvalg af velorganiseret udflugter på Sicilien.

 

Lokale links

Byens officielle hjemmeside

Skjul teksten
 
 

Populært på Sicilien

search map