Festa dei Giudei

Jødernes Fest, Festa dei Giudei, finder sted i byen San Fratello, som ligger i Messina-provinsen oppe i Nebrodi-bjergene 675 m.o.h. og finder sted i dagene op til Påske. Denne religiøse festival har sit højdepunkt med optoget Langfredag.

Den lokale dialekt

Der bor knap 5.000 mennesker i denne kommune, hvis rødder stammer helt fra grækernes tid. Det, der gør San Fratello ret spændende især for sproginteresserede, er den lokale dialekt. Byen blev befolket under Normannerne af longobardiske kolonier og soldater. I dag tales der stadig en dialekt, som har rødder i den fransk-gæliske dialekt, der blev bragt hertil af de første indbyggere. Den blev senere blandet med ord og vendinger fra de norditalienske dialekter, og resultatet blev, at ingen andre sicilianere forstår, hvad der bliver sagt her i byen.

Selv navnet San Fratello er et fint eksempel på denne sproglige udvikling: San Frareau (Sankt Philadelfio) blev forkert oversat til San Fratello, fordi ordene frareau (Philadelfio), frea (bror på den lokale dialekt) og frèrè (bror på fransk) lød for ens. De nye indbyggere fra Norditalien havde jo oversat det latinske navn for byen Castrum Philadelphi korrekt, men dette var ikke tilfældet, da byen fik sit italienske navn.

Festa dei Giudei

I ugen op til Påske sker der noget i denne by, som kaster lys over de fordomme blandt folkeslag og nationer, som har været en forbandelse for Europa i det 20. og i de forrige århundreder. Nogle af byens indbyggere er opdelt i grupperinger, som hører til de forskellige kvarterer. De marcherer rundt udklædt som Giudei - det betyder jøder på italiensk - og repræsenterer oprindeligt det eneste folk på jorden, der er blevet anklaget for deicide (gudemord). De håner de katolske symboler og går i optog Langfredag. I vore dage bevæger de sig rundt i flotte og kostbare rød-gule dragter, som stammer fra 1800-tallet. Det eneste element, der optræder den dag i dag og er ment som fornærmende mod den korsfæstede Jesus, er et kors, som er tegnet på tungespidsen af deres maske. Af katolikkerne i de nærliggende byer opfattes det som en skandale, at biskoppen tillader at der gøres grin med Jesus korsfæstelse, men de fleste har slet ikke indsigt i, at dem der virkeligt anklages for noget er alle jøderne, uanset om de er troende og levede dengang, Jesus blev korsfæstet.

Giudei vandrer halvberusede rundt i byens antikke gader i en blanding af Karneval og Påske, mens de fløjter og spiller trompet mod den hellige statue af Jesus på korset, der bæres rundt i byen af de fromme katolikker. Som barn i byen flaskes man op med trompet-spil med det formål at deltage i festlighederne. Det har faktisk gjort, at rigtig mange unge fra byen blev udvalgt som trompetspillere, da de skulle aftjene deres værnepligt. Værnepligten er ikke længere lovpligtig i Italien, så denne røde trød i den italienske hær er ved at forsvinde. Der er dog intet voldeligt eller farligt ved det længere: Giudei tilbyder gerne et glas vin eller en lille kage til dem, de møder - og de elsker at lade sig fotografere med de begejstrede få rejsende, der finder vej hertil. Men det, der er virkeligt smukt og gribende, er den musik, der kommer fra deres trompeter: De træner hele året og man hører kendte og ukendte melodier stige i tonerne fra den ene gade til den anden, fra den høje del af byen eller fra torvet, hvor de gamle hyrder hænger ud over balkonerne. Uanset festens baggrund og historie er det en særlig oplevelse, som ingen af de andre optog på øen kan sammenlignes med.

Særlig hesterace

Noget helt andet, som byen er kendt for, er den særlige race af heste, der kaldes sanfratellano. De blev udvalgt her i århundreder efter to kriterier: De skulle være stærke og de skulle være billige i drift (præcist som mange ønsker deres bil i dag). De blev bragt hertil i 1000-tallet af Adelaide del Vasto's riddere. Hestene er i dag meget muskuløse og ikke så store (omkring 1,5 meter i højden) og vejer ca. 500 kg. De er kendte for at være venlige og fredelige.

Transport til San Fratello

Der findes nogle få offentlige busser oppe fra byen ned til Sant'Agata Militello ved kysten, hvor der er togstation. Men de kører så sjældent, at vi varmt anbefaler at komme hertil i bil. Det gamle bycentrum er absolut en gåtur værd og på hovedgaden kan man spise rigtig god is til virkelig få penge. Der er nogle få spisesteder, der ikke helt ligner deciderede restauranter, men de har masser af lokalkolorit på menuen - og igen til utroligt lav priser. Det meste af det, der serveres, er produceret på skråningerne omkring byen.