Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
   
Send til en ven
Bookmark and Share
Favignana ø ligger lige uden for Trapani og hører til øgruppen Egadi, også kaldet De Ægadiske Øer. Øen er den største af alle Egadi-øerne og på øen bor de fleste af øgruppens indbyggere (ca. 4.000 mennesker).


Øen får sit navn fra den varme vind favonio, som blæser fra vest og gør øens klima særlig mildt. I oldtiden blev øen dog benævnt efter dens udforming, Aegusa, som betyder sommerfugl. Øen er på kun 14 km² men byder på både sandstrande (Lido Burrone, Cala Azzurra, Cala Grande og Cala Rotonda), små bugter med klippekyst og det flotteste smaragdfarvet vand samt bjergskråninger op til 314 meter over havet (Monte Santa Caterina). Øens omkreds er ca. 33 km, hvilket gør cyklen til den bedste transportmiddel, og det kan anbefales at leje sådan nogle ved havnen. Det meste af øen er nemlig ret flad, og det er muligt at cykle fra bugt til bugt og på tværs af øen. Hvis man er i stand til at bestige Monte Santa Caterina, skal man ikke forsøge sig med det midt på dagen, når det er varmest.


Byen Favignana er opstået omkring havnen, hvor forbindelserne til fastlandet og de andre Egadi-øer har regelmessige afgange. I byen finder man flere - også anerkendte - spisesteder og nogle få caféer. I de varme sommermåneder er øen velbesøgt af selve sicilianerne. Nogle har her deres sommerhus, mens andre kommer til øen for at nyde en dag i det fabelagtige havvand.


Øen har været beboet siden fønikernes tid, der grundlagde her den første by, som vi kender til. Normannerne erobrede øen efter år 1.000 og befæstede byen med Forte San Giacomo (i dag huser den et fængsel) og Forte Santa Caterina, som ligger på toppen af det tidligere omtalte bjerg.

Favignanas tonnara, altså det sted hvor der fanges og bearbejdes tunfisk, er blandt de få, der endnu er aktive i Italien. I maj måned kommer mange fiskere og turister til øen for at opleve det såkaldte mattanza, tunfiskeriet. Denne begivenhed er dog yderst reduceret i de sidste år, og i 2009 fandt det ikke sted på grund af mangel på tun.


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Sicilien
Favignana Ø - Sicilien
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Favignana Ø
  • fra København: 2570 km
  • fra Oslo: 3168 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd