Anmeldelser af Terrazza Giudecca

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Terrazza Giudecca

Læs personlige anmeldelser af Terrazza Giudecca som ligger på Sicilien. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Terrazza Giudecca. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Fantastisk sted og udsigt

Terazza Giudecca levede fuldt ud op til vores forventninger. Fantastisk udsigt over havet fra terasse og vinduer, stedet var meget centralt og alligevel meget stille, især om natten. Byen Cefalu er en perle - selv om der er mange turister, har den bevaret sin lokale identitet.
Alt perfekt - dog var der ikke mobildækning i lejligheden, ligesom det kunne være svært at finde mobildækning flere steder i byen.

Anbefaling til kommende gæster

Man kan bade fra klipperne nedenfor huset, men kan også gå til den fine bynære strand på 10 min.
Tip: Spis hjemme og nyd den flotte solnedgang!
Masser af gode restaturanter, flere med havudsigt.
Man kan parkere gratis ved havnen, ca. 10 min. gang.

Terrazza Giudecca
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Terrazza Giudecca
treværelseslejlighed med 6 sovepladser (3. sal uden elevator)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang

Hurtigt trådløst net, der dog faldt ud et par gange.
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Øystein og familie fra Rykkinn i Norge boede på Terrazza Giudecca i Cefalù fra d. 30. juni til d. 15. juli 2012.

Vi havde igen en dejlig ferie med problemfri og gode boligforhold.
På grund flyproblemer med Air Berlin ankom vi på en søndag, en dag forsinket. Efter aftale mødte vi kontaktperson i centrum, og han fulgte med os og kontrollerede, at alt var som det skulle være i lejligheden. De mangler, der blev afsløret blev hurtigt korrigeret, og vi ønsker at rose Sergio Tumminello for den fremragende service, han gav os.
Lejligheden viste sig at være lige uden for den gamle by, så oplvelserne var let tilgængelige. Vejen til badestranden gik gennem den gamle bydel, og det tog omkring 10 minutter at gå. Lejligheden lå fint ind til bjergsiden og havde en panoramaudsigt som lovet. Terrasserne var flotte og gav os mange fine aftener.
Vi havde en lejebil, men ser i bakspejlet kunne vi fint have klaret os uden. Parkeringsmuligheder var få, og man må påregne at gå en god afstand at finde parkeringsplads. (Der er udlejningsselskab for både bil og knallert i byen)
Udover oplevelserne i byen, anbefaler vi sejltur ud til øerne, med den aktive vulkan Stromboli som hovedmål. Hvis nogen søger en ekstra oplevelse, bør de tage en overnatning og deltage i en guidet tur til toppen af vulkanen om aftenen.
Alt i alt er vi meget tilfredse med In-Italia. Hurtig, personlig og fremragende service har været gennemgående begge gange har vi haft fornøjelsen af at benytte jer.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2012
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra norsk. Klik her for at se originalen
Jesper og rejsefæller fra Vallensbæk Strand boede på Terrazza Giudecca i Cefalù fra d. 28. maj til d. 4. juni 2011.

Det har været en rigtig god oplevelse at besøge Terrazza Giudecca i Cefalu.

Alt praktisk omkring nøgleudlevering, linned, håndklæder etc. har fungeret upåklageligt.

Byen er hyggelig med en rolig stemning. Gode indkøbsmuligheder, friske varer og gode restauranter. Specielt Ristorante La Brace på Via XXV Novembre 10, i den gamle bydel kan anbefales. Husk at bestille bord.
Besøg også Bar E Caffe Duomo ved pladsen foran katedralen. Godt sted til en pause, hvor man kan følge med i byens liv.

Den eneste skuffende restaurant oplevelse var et besøg på restauranten La Tavernetta i lystbådehavnen tæt på lejligheden. Dyrt og dårligt, turistfælde undgå den!

Der en god fiskehandler ved strandpromenaden. Det bedste supermarked hedder Sidis og ligger på Via G. Vazzana.

Lejligheden er fint indrettet, meget ren og velholdt. Der en god tagterasse med havudsigt og et simpelt udendørs køkken med muret grill.
Lejligheden ligger på 3. sal og er ikke velegnet til gæster, som ikke kan lide trapper
Det kan være svært at parkere i nærheden af lejligheden og parkeringsvagterne er flittige. Bedste parkeringsmulighed er i den nærliggende lystbådehavn.

I lejligheden er der ofte ingen forbindelse til mobilnettet p.g.a. den store klippe La Rocca, som ligger i baghaven. I øvrigt kan det anbefales at bestige La Rocca, men det kræver en fornuftig grundform.

Der er mange muligheder for gode ture i omegnen, bl.a. til den nærliggende nationalpark Medonie og byerne i denne. En dagstur til Palermo og evt. Corleone kan anbefales.

Samlet set har vi haft en både hyggelig og oplevelsesrig tur til Sicilien og Cefalu. Vi kommer gerne igen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2011
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Nina og familie fra København K boede på Terrazza Giudecca i Cefalù fra d. 9. til d. 16. april 2011.

Vi havde en virkelig dejlig tur. Byen var hyggelig og fin, og der var forbløffende mange butikker og restauranter. Men lejligheden var ikke imponerende. Der var ikke sengetøj nok, selvom vi havde bestilt og betalt, der manglede en del basale køkkenredskaber. Der var intet sæbe eller noget som helst, da vi kom. Hverken opvaskesæbe, badesæbe eller håndsæbe. Intet. Der var en halv toiletrulle. Der var intet salt, endsige lidt mel, gryn, pasta eller noget. Det synes vi var lidt trist at komme ned til. Der var heller ikke imponerende rent. Og soveværelset havde ingen vinduer .. men der var en dejlig terrasse og en dejlig udsigt! Det var jo herligt.

In-Italia's kommentar

Hej Nina. Tak for din mail. Vi er glade for at I havde en god ferie, men kede af, at I ikke var glade for lejligheden I Cefalú. Og at I manglede sengetøj, som I havde betalt for. Hvad angår køkkenets udstyr, så er det sandt, at de italienske køkkener generelt er ganske primitivt udstyret i sammenligning med det vi er vant til i Skandinavien, en oplysning vi understreger i vores praktiske oplysninger, hvor vi også nævner, at man ikke skal forvente at finde salt, peber osv i køkkenet. Nu ved jeg ikke, om I har henvendt jer til udlejer og gjort opmærksom på at I oplevede mangler, men det lyder ikke sådan af din mail. Der er desværre ikke meget vi kan gøre ved situationen nu, I er hjemme og ferien er overstået. Hvis I havde henvendt jer til udlejer, er jeg helt sikker på, at man ville have bragt jer det manglende sengetøj, lige som man ville havde rengjort lejligheden en ekstra gang. VH Johanne, In-Italia

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2011
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2010
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen
Søren og Lena fra Valby boede på Terrazza Giudecca i Cefalù fra d. 19. til d. 25. juli 2009.

Har I været glade for byen og området? Cefalu er en skøn by. Rigtig hyggelig og en tilpas størrelse. Der er gode bade og udflugtsmuligheder. Vi boede i den perfekte lejlighed tæt på strand og by.
Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger? Ja det har det helt klart. Vi havde ikke så høje forventninger til dette sted så vi blev meget positivt overraskede
Har I tips til de næstkommende? Dejlig by, yderst rimelige priser og fine restauranter
Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os? Perfekt service og vejledning fra in-italia og turistkontoret i cefalu var så søde og hjælpsomme. Virkelig god behandling alt i alt. Lejligheden var det perfekte valg for os. Perfekt beliggenhed og smukke omgivelser. Vi var to men kan sagtens være to par med et barn eller 2.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2009
Antal rejsende 4 voksne, 1 barn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 

Lignende boliger

Terrazzo delle Mura

Cefalù, Sicilien

Balconi Mediterraneo

Cefalù, Sicilien

Balcone Roberto

Cefalù, Sicilien

Anbefalinger til dig

Residence Magarà

Cefalù, Sicilien

Casa Sottomura

Cefalù, Sicilien

Balcone Roberto

Cefalù, Sicilien

Populært på Sicilien

search map