Ferie i CefalùSiciliansk eventyrlighed
Cefalù er en skøn by som ligger smukt ud til havet i et betagende landskab. Byens sandstrand er meget dejlig og er om sommeren samlingspunkt for besøgende og byens beboere.
![]()
![]() Den gamle fæstning og den normanniske domkirke i byen er med til at skabe byens profil og atmosfære. Torvet foran domkirken er udsmykket med palmer og traditionelle caféer, hvor byens besøgende nyder forfriskninger og synet af den imponerende domkirke opført af den normanniske konge Roger den anden. ![]()
![]() Langs byens hovedstrøg ligger adskillige butikker hvor turisterne kan købe områdets keramikprodukter og andre specialiteter. I de senere år er der skudt et væld af interessante vinforretninger op i gademiljøet. "La Corte dei Golosi" er et meget interessant enoteca som ligger på Piazza Duomo. Her findes et meget flot udvalg af fremragende vin, primært fra Sicilien, men også fra resten af Italien. Desuden er der mulighed for at indtage en række specialiteter på stedet. ![]()
![]() Der findes også adskillige gode små restauranter i byen med fiskeretter og pastaretter som specialitet. Selvom man kan spise et udmærket måltid langs strandpromenaden, kan man med fordel bevæge sig lidt længere ind i byen ad de små hyggelige gader for at finde restauranter og pizzeriaer, hvor der i højere grad bliver værnet om de sicilianske traditioner. ![]()
![]() Der er togstation i nærheden af domkirken og centrum med forbindelse til Palermo og Messina. Cefalù er også et rigtigt godt udgangspunkt for besøg i Madonnie bjergene som ligger bag byen.
Facts om Cefalù
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||