A Fera o' Luni
Ingen bør opholde sig i Catania uden at besøge markedet A fera o luni, som egentlig (på lokal dialekt) betyder mandagsmarked, da de sandsynligvis kun har haft åbent på denne ene ugedag ’i gamle dage’. Nu er her åbent hver dag fra ca. 8.00 til 13.00 (undtagen søndag), og det er et sandt mekka for gourmeter, hvor alle kulinariske ønsker kan opfyldes!
![]() ![]() Leder du i stedet efter en ny kjole eller et par sko til samlingen derhjemme, ja, så er det også muligt. Markedet er opdelt i flere områder – afhængigt af varekategori, og bevæger du dig ind i gangene med grønt, fisk, kød og ost, tales der til alle sanser. Sælgerne råber deres tilbud ud over stadepladserne, alt imens de stænker vand på grøntsagerne, så de kan se endnu friskere ud. ![]() ![]() I afdelingen for kød og fjerkræ kan du blive tilskuer til slagtning af levende dyr, for derefter at se eksempelvis hønsene hænge i bundter med alt i behold undtagen liv og fjer. I fiskeafdelingen sejler gulvet i fiskeblod og vand, så det er om at træde varsomt i de bare sandalfødder!
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|