Azienda Agrituristica Bergi

Escapeaways kategori

8,6
Meget godt
384 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Hos Pasquale og hans familie bor du på en dejlig og veldrevet agriturismo i Madonie Naturreservatet, kort fra den stemningsfulde by Castelbuono. Smag på deres produktion af marmelader, soltørrede tomater og manna, der serveres i gårdens restaurant. 

Du finder Agriturismo Bergi i naturskønne omgivelser udenfor Castelbuono, langs bjergvejen i retningen mod Geraci Siculo. Pasquale har her indrettet et skønt feriested, hvor du kan trække dig tilbage og hvile ud samt have let adgang til mange mulige udflugter i området.

Da Pasquale begyndte at renovere bygningerne og indrette værelserne, havde han ikke så klare idéer, som han har i dag – men det mærkes tydeligt, at det hele er gjort med henblik på at skabe et feriested af kvalitet. Pasquale var oprindelig grøntsagsproducent, og han solgte sine varer på de lokale gademarkeder. Sidenhen begyndte han at have egen produktion af honning fra de sjældne sorte bier (han er i dag en af producenterne bag et lokalt slow-food præsidium), derefter soltørrede tomater, så kom der marmelader af frugt og grøntsager (og den bør du smage, for den er virkelig af en ekstraordinær kvalitet!) med mere. Og både hans kone samt fire døtre hjælper til med gårdens mange gøremål. 

Det er bestemt værd at prøve Pasquales restaurant, hvor der er mulighed for at spise såvel indendørs som udendørs. På det sidste har Pasquale indrettet et flot og stort selskabslokale for at efterkomme de mange ønsker om bryllupsfester fra både lokale og fra udlændinge – ved reservation vil du blive informeret, hvis der er sådan en begivenhed i den valgte periode. Husk, at du samtidig også er ganske nær den by, hvor den sagnomspundne manna produceres, og at en middag på restauranten Nangalarunni eller en smagning af delikatesserne på det lokale konditori Pasticceria Fiasconaro også varmt kan anbefales.

På gården findes en fin pool  (fra 1,20 til 2,00 m dybde), der ligger i centrum af det naturlige teater, der dannes af værelserne og restauranten. Du finder også skygge i nærheden af den store solterrasse. Benyt også lejligheden til at gå gennem olivenlunden og frugtplantagerne ad de mange stier, du finder på kryds og tværs rundt på området.

 











Derfor skal du vælge Azienda Agrituristica Bergi

  • Nærmeste lufthavn: 123 km
  • Afstand til centrum: ca. 4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Her findes ikke nogen reception, og du skal derfor kontakte stedet i god tid i forvejen og meddele dit forventede ankomsttidspunkt, såfremt du regner med at ankomme efter kl. 20.00

Restauranten er åben til frokost 13.00-13.30 og aftensmad 19.30-20.30 (a la carte), bortset fra i lavsæsonen, hvor den kun er åben i weekenderne (lørdag til frokost og aftensmad og søndag kun til frokost) med en begrænset menu.

Morgenmad serveres mellem 08.30-09.30. (med reservation for ændringer gældende mad og drikke). Bemærk de begrænsede åbningstider.

Poolen er tilgængelig 09.00-19.00. Badehætte er påkrævet. Egne badehåndklæder skal medbringes.

Parkering findes. Babyseng kan lejes på forespørgsel. Lokal turistskat betales på stedet. Slutrengøring betales på stedet, samt skift af sengetøj og håndklæder.

Kort og afstande

  • Afstand til centrum: ca. 4 km
  • Castelbuono: ca. 3.3 km
  • Pragtfulde Cefalù: ca. 24 km
  • Katedralen i Cefalù: ca. 24 km
  • Palermo - Siciliens hovedstad: ca. 93 km
  • Shopping på Sicilia Fashion Outlet: ca. 142 km
  • Besøg Etna, Siciliens stolte vartegn: ca. 169 km
  • Palermo Lufthavn: ca. 123 km (1h 40m)
  • Catania Lufthavn: ca. 201 km (2h 30m)
  • Trapani Lufthavn: ca. 205 km (2h 40m)

Værelserne er rustikt indrettede og ligger i nærheden af hovedbygningen, hvor receptionen, restauranten og ejerfamiliens bolig ligger. Der findes både værelser i stueetagen med direkte indgang, værelser på første sal med balkon og et enkelt værelse med terrasse. Nogle af værelserne er velegnede til familier, da de består af to soveværelser med fælles badeværelse med toilet og bruser.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Azienda Agrituristica Bergi. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Ss 286 Per Geraci Siculo, Km.17,50
90013 Castelbuono

Koordinater

Latitude: 37.9284
Longitude: 14.0850

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Syditalien, Sicilien, Carlentini
9,0
Fabelagtigt
459 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Syditalien, Sicilien, Caltagirone
9,4
Fabelagtigt
251 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 84 km
  • Nærmeste strand: ca. 30 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Sicilien, Alia
9,7
Fabelagtigt
398 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 109 km
  • Afstand til centrum: ca. 3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Rejsemål Sicilien

Vis flere