Hotel i Castel di Tusa på Sicilien

Atelier Sul Mare-Museum Hotel

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Castel di Tusa hedder den lille kystby, hvor dette meget specielle hotel ligger.

Følelsen af at bo på et kunsthotel

Antonio Presti hedder kunstneren, som oprindeligt var bygningsingeniør, og er ophavsmand til hotellet sammen med Fiumare Art Foundation. Det er takket være ham, alle kunstelskere i dag kan få glæde af et ophold på et anderledes hotel. Udefra har hotellet en diskret facade, og man gætter ikke uden videre, hvad der venter indenfor. Forskellige kunstnere har indrettet det, og det ene værelse er derfor helt anderledes end det næste. Hele hotellet føles som et stort kunstmuseum, og det er en usædvanlig og måske helt unik oplevelse at bo der.

Fråds i friske fisk, bobler og udsigt

Der er restaurant på hotellet, og når vejret tillader det, dækker man op udenfor på terrassen, hvorfra du har udsigt over bugten, Castel Tusa og bjergene. Maden, som serveres, er enkel og naturlig med sicilianske specialiteter på menuen. Specielt fisk er noget, man virkelig sætter pris på her, da du befinder dig i et fiskerleje, og fiskerbåde dagligt kommer ind med deres friske fangst. Du kan også vælge kød fra nærliggende producenter, oste i forskellige smage og hjemmebagt brød, så du kommer nok til at gå tilfreds fra bordet. Hotellet har også to barer, hvor du kan bestille lækre cocktails, øl, vin eller kaffe, som selvfølgelig nydes bedst ude på terrassen - både før og efter middagen. Da du bor kun 400 m. fra byens centrum, kan du let finde variation, og dine smagsløg kan komme på eventyr på nogle af byens øvrige restauranter.

Du bor ved vandet - men udforsk gerne omgivelserne

Hotellet ligger lige ud til en lang strand (småsten) og det eneste, der skiller dem, er en lille vej. For at komme til bedre sandstrande, kan du begive dig vestpå mod Cefalù, som ligger ca. 40 km. væk. Cefalù er desuden en charmerende, lille by med flere hyggelige caféer, restauranter, butikker og en strand midt i byen. Men udforsk også øens indre, med sin dramatiske natur og sine grønne bakker. Alcantaradalen byder på spændende eventyr og opkvikkende flodbad, Etna på unikke oplevelser og Enna på masser af shopping.

Godt at vide om Atalier Sul Mare

Bekvemmeligheder som Internet Point, læse- og tv-rum samt parkering findes på hotellet. Tænk på, at jernbanen løber igennem byen. Ønsker du at leje en strandplads, meddeler du blot dette i receptionen.

Værelserne er alle forskellige

På hotellet findes der 20 standardværelser som er fordelt på tre etager. Og derudover findes der de værelser, som er indrettet af forskellige kunstnere. Alle er udstyret med aircondition og badeværelse.

Værelserne på Atelier Sul Mare-Museum Hotel

Dobbeltværelse med klassisk indretning, kunst på væggene, keramik og billeder, som sætter et kunstnerisk præg. Mulighed for en ekstraseng.

Dobbeltværelser designet af forskellige kunstnere. Hvert værelse er unikt, både hvad angår form og farver.

Suiterne er designet af forskellige kunstnere. Hvert værelse er unikt, både hvad angår form og farver. Mulighed for to ekstrasenge.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Palazzo Villelmi Rooms

Cefalù, Sicilien

B&B da Pasquale

Castelbuono, Sicilien

Hotel Federico II

Castiglione di Sicilia, Sicilien

Anbefalinger til dig

Terme di Sorano

Sorano, Toscana

Villa Mazzanta

Vada, Toscana

Populært på Sicilien

search map