Feriebolig i Capo d'Orlando på Sicilien

Terrazze Costa d'Orlando

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Her bor du i kort gåafstand til Capo d'Orlandos livlige centrum, hvor både de lokale og de tilrejsende hele sommeren igennem spadserer op og ned ad gågaden. Shoppingsmulighederne er mange og slet ikke præget af souvenir-forretninger. Du kan shoppe mens børnene følger med og nyder en. Rundt om Piazza Matteotti, det centrale torv, finder du mange caféer, hvor de lokale kommer for at få en kop espresso og en snak med de andre.

Spisesteder og indkøbsmuligheder

Spisesteder er der rigeligt af og for enhver pung og smag: der er både fiskerestauranter langs med strandpromenaden, små hyggelige spisesteder i de smalle gader rundt om shoppinggaden i centrum og pizzeriaer finder du spredt ud over hele byen. Indkøbsmuligheder ligger ligeledes kort fra lejlighederne, og du finder flere supermarkeder at vælge imellem i omegnen. Inde i byen er der delikatesseforretninger, der sælger Nebrodibjergenes specialiteter og gode sicilianske vine. Fra øerne overfor kommer der kapers (de små kapers er de bedste og sødeste) og de specielle malvasia-vine.

Strand og sol

Over for lejlighederne, lige på den anden side af strandpromenaden, ligger den lange strand. Der er både betalingsfrie strækninger og dele med privat strand, hvor du kan leje parasol og liggestole. Foran huset, inden du kommer til vejen, er der en lille (men alligevel stor nok) græsplæne, hvor du kan solbade, hvis du ikke vil bevæge dig over på den anden side af vejen - og så er der parkeringsplads.

Offentlig transport eller bil?

Du kommer relativt nemt til Capo d'Orlando med toget fra Palermos lufthavn, som er betjent med tog (der er togskift i Palermo Centrale). Lander du i Catania, kan du tage bussen til Messina Centrale (banegården) og derfra toget. Fra byen kan du nemt komme med tog til Cefalù og til Milazzo, der begge er et besøg værd. I sommermånederne er der mulighed for at leje cykler i byen og for at sejle til de Æoliske Øer med private både eller med flyvebåde fra Milazzo. Du kan således godt holde din badeferie uden at leje bil, men hvis du vil en tur op i Nebrodibjergene, hvilket er hele turen værd, bør du overveje at leje bil, da offentlig transport dertil er et ønske, der ikke rigtigt kan opfyldes.

Nyd den gode udsigt fra terrassen

Er der noget du kan glæde dig til, så er det terrassen: hver ferielejlighed har en bred og bekvem terrasse, hvor der er plads til alle uden at skulle sidde for tæt. Men selv indenfor er der også rart at opholde sig, da lejlighederne både er flot indrettede og veludstyrede. Der er køkken med opvaskemaskine og mikrobølgeovn i opholdsstuen. De er desuden alle udstyrede med wi-fi internetopkobling, aircondition, fladskærms-tv. Der er 6 ferielejligheder i alt i huset og der hører én parkeringsplads til hver af dem. Skal du vaske tøj, så kan du benytte det fælles vaskeri.

Læs om lejlighederne på Terrazze Costa d'Orlando

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Balconi Crimaldi

San Marco d'Alunzio, Sicilien

Balconi d'Orlando

Capo d'Orlando, Sicilien

Residence Riviera del Sole

Gliaca di Piraino, Sicilien

Anbefalinger til dig

Tenuta di Roccadia

Carlentini, Sicilien

Villas Costa d'Orlando

Scafa Bassa, Sicilien

Villa Patrizia

Castellammare del Golfo, Sicilien

Populært på Sicilien

search map