Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online Brug for vejledning? Ring til os på 3315 1313In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat

 Vis alle rejseoplevelser fra Chalet Tartufo
Vis alle rejseoplevelser fra Capo d'Orlando
Jacob Brejnebøl og familie fra København S boede på Chalet Tartufo i Scafa fra d. 29. juli til d. 5. august 2006. Juli 2006
Vi har været meget tilfredse med opholdet i Scafa. Fabelagtig udsigt og lækkert opholdssted af god kvalitet. Huset er perfekt til to og med citrusflugtplantagen i baghaven er det et lille paradis. Til afslapning kan der ikke findes meget bedre steder.

Eneste anke er, at der nok skal begyndes en udmattende kamp mod insekter inden længe. Det vrimler med myrer på terrassen og enorme bier sætter desuden en ikke ubetydelig frygt i enhver dansker. Det er godt, at I skriver, at en bil er en nødvendighed. Uden den ville opholdet være et mareridt pga. det ufremkommelige terræn.
Capo d'Orlando og Borgo San Gregorio er nemme at nå fra Scafahuset. Ingen af byerne byder på sublime kulturelle oplevelser, men er hyggelige og turismen foregår på en meget civiliseret facon.

Restauranten på Hotel Tarturaga skuffer en anelse, hvis man går ud fra, at det er Borgo San Gregorios bedste restaurant. På næstennaborestauranten Di Matteo fik vi ugens bedste måltid akkompagneret af en udsøgt og afslappet service.

Etna er nem at nå og på en god eftermiddag kan man nå en rigtig flot køretur, hvis skyerne overtager på den blå himmel.

Et par forslag til forbedringer/ændringer:

- på hjemmesiden skriver I, at Capo d'Orlando har sandstrand. Det rigtige vil nok være at skrive stenstrand af sandstrandskvalitet el.lign. Den er vildt lækker, men nogle kunne måske blive skuffet, hvis de er vilde efter sand på stranden.

- Der er sikkert en teknisk forklaring, men det er lidt et irritationsmoment, at man ikke har betalt for rengøringen på forhånd, så den er inkluderet i prisen. Jeg ville hellere have betalt 6100,- i leje på forhånd end 5700,- og så 400,- for rengøringen, når ugen er omme.

- lidt flere køkkenting kunne gøre opholdet endnu bedre. En appelsinpresser, et spækbræt og en ordentlig kniv ville lette meget. (Beklager hvis det bare er os, der ikke har kunnet finde det)

- på overtagelsesdagen fik I skrevet, at Carlos Vinci bor i nr. 11 – han bor i nr. 8. Det gav os dog en sjov oplevelse med en gammel siciliansk mand, som vel ikke engang talte siciliansk længere.

ROS:

Ved at surfe rundt på jeres hjemmeside har jeg læst et par tankevækkende sætninger, der giver mig lyst til at rose jeres meget reelle markedsføring:

* I vores hus i Scafa skriver I, at der er tre spisepladser (hvis man er slank)
* I San Vito Lo Capo skriver I om et hus midt på stranden, at det ligger unikt, men at det også er det eneste, der er at komme efter - ud over det er der ikke meget at byde på.

Den oprigtighed opfordrer jeg jer til at fastholde. Sådanne ting mindsker risikoen for skuffelser. Ingen skuffelser er lig med tilfredse kunder. Det er første gang, jeg er stødt på sådan en oprigtighed fra en sælgende virksomhed. Bliv ved med det. Desuden er hele bestillingen kørt aldeles nemt, og vi har fået en fin behandling på vores forespørgsler og bestilling hos jer.

 
 
Vis alle rejseoplevelser fra Chalet Tartufo
Vis alle rejseoplevelser fra Capo d'Orlando

Vis oversigt over alle rejseoplevelser
Chalet Tartufo

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Sicilien
Her ligger Chalet Tartufo
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Capo d'Orlando
  • fra København: 2777 km
  • fra Oslo: 3325 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!