Denne middelalderby byder på en række meget interessante oplevelser, især den imponerende romerske villa med dens velbevarede og flotte mosaikker. Villaen ligger ca. 5 km fra Piazza Armerina i en lille dal.
Denne romerske villa med sine mange fantastiske mosaikarbejder er at finde på UNESCO’s Verdensarvliste. Villaen - primært anvendt til beboelse - blev konstrueret på en endnu ældre villa i år 400 e.Kr. og overlevede flere ødelæggelser, men da et jordskred ramte villaen i 1200-tallet, blev den for forladt.
Byen byder på mange snævre karakteristiske gader og smukke bygninger. Det er en fornøjelse at spadsere rundt og opleve den dejlige atmosfære, der hersker i byen, og samtidig betragte de flotte barokbygninger.
Byen har ikke de store seværdigheder, men derimod en fantastisk udsigt og en fredfyldt charme, samt hyggelige gader med små forretninger, der sælger lokale produkter som f.eks. pølser og oste.
Modica Alta er et fascinerende syn, fordi bygningerne nærmest klatrer op ad klipperne. I det såkaldte Sbalzo-kvarter er nogle af husene rent faktisk udhugget i klipperne. Modica Alta byder desuden på flere flotte kirker og bygninger og fra nogle steder er der en flot udsigt over området og Modica Bassa.
Ingen bør opholde sig i Catania uden at besøge markedet A fera o luni, som egentlig (på lokal dialekt) betyder mandagsmarked, da de sandsynligvis kun har haft åbent på denne ene ugedag ’i gamle dage’. Nu er her åbent hver dag fra ca. 8.00 til 13.00 (undtagen søndag), og det er et sandt mekka for gourmeter, hvor alle kulinariske ønsker kan opfyldes!
En af de ting mange forbinder med Sicilien er vulkanen Etna. Og dette er ikke uden grund. Etna er Europas største aktive vulkan på 3.323 meter (mod Vesuvs kun 1.281 meter) og er en af verdens mest aktive af sin slags. Etna har derfor en lang historik af udbrud både af voldsom og mild karakter. Et at dens mest markante udbrud var i 1669, hvor lavastrømmene varede i op til 122 dage!
Restauranten ligger i udkanten af Piazza Armerina i et lille grønt område og byder på traditionelle og dejlige retter primært med basis i fisk. Lokalet bærer et fint rustikt præg og trods sin størrelse er det anbefalelsesværdigt at bestille bord i god ...
Læs mere