Vingårdsferie på landet Agriturismo på Sicilien

Hold ferie på et Agriturismo på Sicilien - her San Noto i Ficarra.
 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
1

Henter indhold

Det siges, at mange, der har brugt årevis på at rejse verden rundt, føler, at de egentlig kunne have sparet meget af deres rejseaktivitet, når de kommer til Sicilien. Sicilien har nemlig det hele: By, strand, natur, bjerge, arkitektur, charme, gastronomi, landbrug, skønhed, historie – for slet ikke at tale om ægte, gnistrende, syditaliensk sjæl.

Visse steder kan Sicilien med sit usædvanligt varierede landskab og sin rige flora og fauna minde om selveste paradis på jord. I baggrunden, skuende ud over de grønne, frodige bakker, de farverige blomstermarker, sandstrandene og ruinerne fra fortidens imperier troner mægtige, sneklædte Etna. Synet af denne enorme vulkan, der med sit syditalienske temperament går i udbrud med få års mellemrum (dog hidtil ikke farlige udbrud i vor tidsalder) virker på sælsom vis både beskyttende og faretruende. På imødekommende og uspolerede Sicilien vil du på en gang føle dig hjemme og på eventyr.

Nyd en forlænget sommer på agriturismo på Sicilien

Ferie på en agriturismo på Sicilien er den ultimative familieferie, og på grund af øens unikke beliggenhed helt mod syd, kan I forlænge sommeren betragteligt. På Sicilien er den varme sæson længere end i det meste af resten af Italien, hvilket jo langt fra er nogen ulempe for en sol-hungrende nordbo.

Der er virkelig skønt, mildt og lækkert på Sicilien forår og efterår. Somrene er naturligvis varme, men på de fleste agriturismo’er har du mulighed for at afkøle dig i poolen, og på Sicilien er der sjældent særligt langt til den nærmeste strand. De agriturismo’er, vi samarbejder med, har desuden alle aircondition på værelserne og i ferielejlighederne.

Hvad er agriturismo-ferie på Sicilien?

Agriturismo, eller, lidt forsimplet oversat: ferie på en gård, er en helt særlig måde at rejse på, som netop i disse år bliver mere og mere udbredt. Sicilien er med sine charmerende gårde og sin betydelige landbrugsproduktion af lækre fødevarer og vine et af de områder, der virkelig har noget at byde på for dig, der ønsker en anderledes og meningsfuld ferie i harmoni med natur og lokalsamfund. På Sicilien producerer gårdene typisk citrusfrugter, olivenolie og vin, men på øens fås også lokalt fremstillet oksekød, kartofler og durum-mel.

Hvis du ønsker at forkæle dig selv og din familie med en uforglemmelig ferie i landlige omgivelser, hvor I alle kan opleve at komme tæt på dyr, afgrøder og en særdeles venlig og imødekommende lokalbefolkning, så er en bondegårdsferie på Sicilien en skøn mulighed. På denne måde vil du opleve det ægte Sicilien, og uden tvivl få dejlige minder at se tilbage på.

Bjerge, havudsigt og duften af citrustræer

Vi samarbejder med flere forskellige sicilianske agriturismo’er, der meget gerne vil byde dig, din partner og dine børn velkommen. Hvilken, du bør vælge, kommer helt an på dine behov og ønsker.

Til inspiration kan vi fremhæve blandt andre disse to ærke-sicilianske agriturismo’er:

Agriturismo San Noto
Den familieejede Agriturismo San Noto, hvor du bor med udsigt over både hav og bjerge, og kan følge det daglige arbejde på den hyggelige gård på nært hold. Du, din partner og dine børn kan se, hvordan nødder, appelsiner og olivenolie bliver til, mens I slapper af, holder ferie og børnene har god plads til at lege. Agriturismo San Noto har en lille pool, og skulle du have lyst til en svømmetur i havet, er der kun få kilometer til de nærmeste strande.

>>> Book Agriturismo San Noto her

Azienda Agrituristica Bergi
Den veldrevne Azienda Agrituristica Bergi. Bo tæt ved den historiske by Castelbuono i det smukke naturreservat Madonie, og smag på gårdens egne råvarer i restauranten. Ejeren Pasquale og hans kone og fire døtre fremstiller fødevarer af virkelig høj kvalitet, så du kan godt glæde dig. Vi kan blandt andet fremhæve deres hjemmelavede marmelader og soltørrede tomater, der smager, så fuglene synger (men det gør de nu alligevel her midt i den sicilianske natur). Nyd livet med et dagligt dyp i den store pool, og gå afslappede ture i frugtplantagerne og olivenlundene.

>>> Book Azienda Agrituristica Bergi her

Du er altid velkommen til at kontakte In-Italias lokalkendte medarbejdere, der kan hjælpe dig med at strikke din agriturismo-ferie på Sicilien sammen, så den bliver præcis, som du og din familie drømmer om.

>>> Se også øvrige ferieboliger og hoteller på Sicilien her

 
 

Anbefalinger til dig

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Populært på Sicilien

search map