Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Trods den på overfladen lidt anonyme by, kan du her fordybe dig i en spændende fortid, der går tilbage til slutningen af det 5. århundrede f. Kr. Her byggede grækerne en fantastisk tempeldal, Valle dei Templi, som i dag stadig står som et af de bedst bevarede græske monumenter fra oldtiden.

Agrigento har siden sin oprindelse haft fire forskellige navne alt efter hvem som regerede i området - araberne, grækerne, romerne eller normannerne. Man fastslog, at byen skulle have navn efter det normanske navn Grigenti og i 1929 blev Agrigento det officielle navn.

Kort over Agrigento 

Klik på kortet nedenfor for mere information om hoteller og andre ferieboliger i byen samt en oversigt over afstande til lufthavne og byer i Nordeuropa.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos In-Italia kan vi tilbyde dig mere end 1.500 ferieboliger i Italien - heriblandt et bredt udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder på Sicilien. 

Agrigento er et populært rejsemål og har derfor et forholdvis stort udvalg af indkvarteringsmuligheder. Vil du gerne bo i eller nær byen, kan du hurtigt få en oversigt over tilgængelig ferieboliger ved at bruge søgemaskinen ovenfor.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne have hjælp til at træffe det rigtige valg, er du velkommen til at ringe til os for en snak om, hvad du skal vælge og hvorfor.

Vil du gerne opleve flere forskellige regioner på Sicilien, kan du naturligvis også vælge at bo forskellige steder i løbet af ferien for at opleve mere af øen, som er større end man lige tror. 

Transport

Sicilien har flere internationale lufthavne. Den nærmeste lufthavn fra Agrigento er Trapani Lufthavn, men øens største lufthavn ved Catania ligger i næsten samme afstand.  Lufthavnene betjenes af talrige store og små flyselskaber, så  normalt har du gode muligheder for at finde en billig flyrejse hertil fra Danmark - eventuelt med en enkelt mellemlanding undervejs.

Der ligger en togstation i Agrigento ved Piazza Marconi. Herfra er der reglmæssige forbindelser til Palermo - en rejse på omkring 2 timer - derudover kører der tog til / fra Catania. Dette er dog en langsommere forbindelse og med færre afgange. Dertil kommer busforbindelser til disse og en række andre byer.

Har du en lejebil, kommer du nemt videre fra byen, som ligger i et trafikalt knudepunkt med vejforbindelser i stort set alle retninger. Billeje på Sicilien er i det hele taget ofte at foretrække trods mulighederne for offentlig transport. Med en bil er det ikke blot let at komme til og fra lufthavnen, men du får også langt større frihed til at udforske øens seværdigheder i dit helt eget tempo. 

Restauranter og shopping

Udvalget af spisesteder er stort i byen med både restauranter, caféer, pizzariaer og kaffebarer - særligt på Via Atenea i den gamle bydel, der er den vigtigste forretningsgade.

Det er også på Via Atenea du ligesom de lokale, kan gøre de daglige indkøb, hvis du selv vil stå for nogle af måltiderne i løbet af ferien.

 

Udflugter og seværdigheder

Hvis man er i byen skal man helt klart besøge Tempeldalen, der er bemærkelsesværdig, fordi den er så velbevaret. Concord-templet er et af de bedst bevarede græske templer i verden. Det er fra ca. 440 f. Kr. og står næsten intakt den dag i dag, dog uden tag og dekorationer. I 597 blev templet gjort til kristen Basilika og fungerede som sådan indtil 1600-tallet.

I dalen ligger også resterne af Juno Lacinia-templet, Herakles-templet, Asclepius-templet, Dioscuri-templet, Vulkan-templet og Theron-templet. Af Zeus-templet er der ikke meget andet tilbage end en af de gigantiske Telamon-figurer, der engang prydede templet.

Tempeldalen er optaget på UNESCO"s Verdensarvsliste.

Lidt til højre for templerne ligger også resterne af et romersk-hellenistisk kvarter, San Biagio-kirken, San Nicola-kirken og et meget imponerende arkæologisk museum. Museet blev bygget i 1967 og her finder man alle de ærkæologiske fund, der er gjort i udgravningerne siden 2. Verdenskrig og frem til i dag. Museet er åbent hverdage (foruden mandag) 9:00 - 19:30 Helligdage samt mandage 9:00 - 13:30

Du kan således roligt afsætte en hel dag eller to bare til at udforske byens egne seværdigheder. Men vil du også opleve resten af Sicilinen, har du desuden et godt udgangspunkt for at tage på masser af spændende udflugter. 

Lokale links

Du finder den officielle hjemmeside for tempeldalen her

 
 

Populært på Sicilien

search map