Feriebolig i Torre delle Stelle på Sardinien

Residence Torre delle Stelle

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Solnedgangen fra Residence Torre delle Stelle
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Torre delle stelle ligger smukt på en bakketop langs med vejen mellem Cagliari og Villasimius. Herfra har du udsigt ud over både Cagliari-bugten og Villasimius. Der er ca. 15 km til Villasimius, men der findes både spisesteder og indkøbsmuligheder meget tættere på - i højsæsonen er der både spisesteder og et lille supermarked for foden af bakken, hvor Torre delle Stelle ligger.

Indtag sandstrandene og klippekysten

Hele området er beboet af kaniner og harer samt utallige fuglearter, som varierer alt efter årstiden, da de kan være på kortvarigt ophold på øen enten på vej nord- eller sydpå. Når I kører ned mod vandet, er der både sandstrande og klippekyst med sandlaguner. Havet er her krystalklart og danner en af de flotteste panoramiske udsigter på øen og i hele Italien.

Benyt de fælles faciliteter

På Residence Torre delle Stelle er der gode faciliteter for familier, der ønsker at opholde sig her i kortere eller længere tid. Først og fremmest er der pool og børnepool, der ligger for enden af det plateau, hvor selve lejlighederne er placeret. Desuden er der også et fælles grillområde med havebord og -stole, legeområde for børn samt bar. I visse fælles områder er der wi-fi internetforbindelse. Gæsterne kan desuden benytte sig af stedets shuttlebus til stranden og supermarked. Vi anbefaler dog, at man kommer hertil i bil.

Lejlighederne

Der er 45 lejligheder i alt. Lejlighederne er alle forskellige og vender enten mod øst, syd eller vest, da bygningen er bygget som en hestesko. De er alle udstyret med køkkenhjørne (komfur med kogeplader og køleskab), fjernsyn og terrasse eller udgang til egen have. Udsigten vender mod øst, syd eller vest og i retning mod det blå hav.

Lejlighederne på Residence Torre delle Stelle

Etværelseslejlighed med 2 sovepladser (med terrasse og havudsigt)

Etværelseslejlighederne består af opholdsstue med køkkenhjørne og dobbeltsovesofa eller dobbeltseng samt badeværelse med toilet og bruser. Fra lejligheden er der udgang til udeområde eller terrasse - sommetider overdækket - med bord og stole. Det er IKKE muligt at få en ekstra seng, men der er plads til en barneseng.

Toværelseslejlighed med 2/3 sovepladser (med terrasse og havudsigt)

toværelseslejlighederne med 3 sovepladser består af opholdsstue med køkkenhjørne og enkeltsovesofa, soveværelse med dobbelt seng og badeværelse med toilet og bruser. Fra lejligheden er der udgang til udeområde eller terrasse - sommetider overdækket - med bord og stole.

Toværelseslejlighed med 2/4 sovepladser (med terrasse og havudsigt)

toværelseslejlighederne med 4 sovepladser består af opholdsstue med køkkenhjørne og sovesofa samt udtræksseng, soveværelse med dobbelt seng og badeværelse med toilet og bruser. Fra lejligheden er der udgang til udeområde eller terrasse - sommetider overdækket - med bord og stole.

Treværelseslejlighed med 4/5 sovepladser (med terrasse og havudsigt)

treværelseslejlighederne med 5 sovepladser består af opholdsstue med køkkenhjørne og to sovepladser, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med toilet og bruser. Fra lejligheden er der udgang til udeområde eller terrasse - sommetider overdækket - med bord og stole.

Treværelseslejlighed med 4/6 sovepladser (med terrasse og havudsigt)

treværelseslejlighederne med 6 sovepladser består af opholdsstue med køkkenhjørne og sovesofa samt udtræksseng, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med toilet og bruser. Fra lejligheden er der udgang til udeområde eller terrasse - sommetider overdækket - med bord og stole.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Residence Stella di Gallura

Porto Rotondo, Sardinien

Residence Gli Ontani

Orosei, Sardinien

Terrazze Casa Rita

Lotzorai, Sardinien

Anbefalinger til dig

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Populært på Sardinien

search map