Isola di San Pietro er også kaldet Carloforte af de lokale på øen. Carloforte (Carloforte også navnet på den eneste by, der findes på øen) er en ø ud for
Sardiniens sydvestlige kyst. Øen er beboet hele året rundt med cirka 6500 indbyggere, hvor størstedelen af dem bor i Carloforte.
I modsætning til naboøen Sant Antioco, der har forbindelse via en bro til hovedøen Sardinen, kan man kun nå Isola di San Pietro med båd. Der er færgeforbindelse mellem øen og byen Portovesme (80 km fra
Cagliari) og sejlturen varer cirka 30 minutter. Det er muligt at medbringe bil om bord på færgen, således at man kan komme rundt og se øen, hvis areal er på 50 km².
Øen er kendt tilbage fra den fønikiske tid, og der findes rester af nuraghi på øen. Navnet San Pietro stammer fra Sankt Peter. En legende siger, at det var her Sankt Peter gik i land på sin vej til
Rom. I midten af 1700-tallet blev øen koloniseret af nogle fiskere, der var udvandret fra området omkring
Genova, og på deres vej til øen Tabarka, ved den tunesiske kyst, gjorde de holdt på San Pietro. Øens befolkning taler fortsat en gammel ligurisk dialekt og ikke sardisk. Sproget kaldes ”Tabarchino”, efter den tunesiske ø Tabarka.
I 1736 blev byen Carloforte grundlagt, og opkaldt efter kongen, Carlo Emanuele III. Befolkningen ernærede sig tidligere ved fiskeri, især tun; man kan på den nordlige ende af øen fortsat se en nu nedlagt tun fangerstation (le tonnare).
Byen Carloforte er hyggelig og har sit helt eget særpræg. Den minder egentlig mere om en ligurisk by, end en sardisk. I byens smalle og charmerende gader er der små butikker og mange restauranter, hvor man kan spise de traditionelle lokale retter, som består mest af fisk. Her bliver tun serveret på alle mulige måder. En specialitet fra Carloforte er ” bottarga di tonno” som er lufttørret tunrogn.
Den nordlige kyst er den mest uberørte og vilde. Langs kysten findes der nogle imponerende flotte klippelandskaber og grotter. Klipperne, der går lige lodret ned i havet , kan være op til 150 mt. høje. Specielt for området er de store klippeformationer, som hedder ”Le colonne” ( som betyder ”søjler”). En af de bedste måder at nyde det smukke landskab på, er at tage med en udflugtsbåd. På østkysten, ved nogle kunstige søer, der har været anvendt til at udvinde salt fra havvandet, ses mange flamingoer.
