Rejser til Orgosolo

Orgosolo er måske allermest kendt for dens ’murales’. Murales er udendørs vægmalerier, de fleste af disse fra 1970’erne. Ca. 150 af byens huse er udsmykket med murales, der for størstedelen fortæller byens historie og giver et indblik i hyrdernes hverdag.

Orgosolo ligger ca. 25 km. fra Nuoro, i det bjergrige og smukke område Barbagia, i centrum af Sardinien. Byen betragtes som Barbagias mest kulturrige by, og området omkring byen er bjergrigt og viltert. Byen har ca. 4500 indbyggere, og ligger i en højde af 620 meter.

Byens historie

Orgosolo er måske allermest kendt for dens ’murales’. Murales er udendørs vægmalerier, de fleste af disse fra 1970’erne. Ca. 150 af byens huse er udsmykket med murales, der for størstedelen fortæller byens historie og giver et indblik i hyrdernes hverdag.

Fantastisk natur

Det kræver en bil at komme til Orgosolo. Byen ligger i kort køreafstand fra Oliena (18 km.), Cala Gonone (44 km.), Orosei (54 km.) m.v.. I byen finder du et lille historisk centrum, med nogle få forretninger, restauranter og barer. Et besøg til Orgosolo bør dog primært prioriteres på grund af den fantastiske natur, der omgiver byen, og den fascinerende historie der ligger til grund for områdets udvikling.

Broget fortid

Navnet Barbagia stammer fra det latinske Barbaria idet dette område indtil et sent tidspunkt har ydet modstand mod romersk kolonisering af Sardinien. Orgosolo blev senere hen centrum for diverse slag, og var i en længere periode i nyere tid offer for den kriminelle organisation ’Anonimi Sequestri’, der var kendt for at bortføre folk fra velhavende familier, og pengeafpresse dem.

Området og naturen

Området omkring Orgoloso er kendt for dets imponerende natur. Det ligger for foden af bjerget Supramonte, kun 18 km. fra Nuoro, en af Sardiniens vigtigste byer. Det er karakteriseret ved dets uberørte natur; huler og kløfter, forårsaget af floden Cedrino, der stadig løber i denne del af øen. Den ældgamle Supramonte-skov vokser i dette område. Den gror på de kalkholdige klipper, og er enestående i kraft af dens vegetation, der blandt andet omfatter enebær, steneg og laurbær. I området har den sardiske fauna de allerbedste betingelser. Her lever både ’mufloni’ (bjerggeder), vildsvin og ørne.

Frokost med hyrderne

Efter en vandretur i denne underskønne natur, er det muligt at deltage i frokost med hyrderne. Hyrderne tilbereder frokosten ude i det fri. Menuen er typisk sardisk, og består af ’salumi’ (afskåret kødpålæg som lufttørret skinke, salami m.v.), ost, pattegris og brød, og nydes med den fyldige lokale vin ’Cannonau’. Derefter kan man som oftest nyde den lokale grappa, ’Abbardente’, som har en alkoholprocent på mere end 50.

Arkæologiske seværdigheder

Tæt på Orgosolo kan man besøge diverse arkæologiske seværdigheder der vidner om Sardiniens historie. Fra den neolitiske periode (8000-3000 f.kr..) kan man beundre ’Domus de Janas’, som betyder heksehuse, men som i virkeligheden er præhistoriske grave, indhuggede i granitklipperne. Også de kendte og velbevarede ’nuraghi’, fæstninger fra Bronzealderen, kan besøges i dette område. Den mest imponerende i området er ’Nuraghe Mereu’, bygget af kalksten.

Og så til noget helt andet

For de filminteresserede kan det i øvrigt oplyses, at en del af Sergio Leones spaghetti-westerns er optaget i og omkring Orgosolo.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Orgosolo