B&B Giardinos

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Tæt på både lufthavn og Costa Smeralda

Med kun ca. 11 km til Olbia lufthavn og ca. 7 km til Olbia centrum og de nærmeste strande indbyder dette landsted med pool enten til en ferie i sig selv eller til et behageligt og bekvemt stop inden hjemrejse fra Olbia lufthavn.

På B&B Giardinos tager værten imod med åbne arme. Her vil du kunne nyde godt af både den gode stemning, værelser med privat terrasse, pool og en fin landskabsudsigt. Du vil få en følelse af at have valgt det rette sted.

Landidyl tæt på Costa Smeralda

Man skulle ikke tro, at man bor lige uden for en af Sardiniens større byer eller at den eftertragtede kyststrækning Costa Smeralda med sine smukke bugter og kridhvide sandstrande ligger lige om hjørnet (den nærmeste strand er Pittulongu ca. 13 km væk) - for her er der landligt og højt til himlen. Landskabet er smukt og betagende. B&B Giardinos ligger fredeligt for enden af en 1 km lang grusvej. Værten Gianfranco bor ca. 1 km herfra og nærmeste restaurant (som værten har en rabataftale med) ligger ca. 5 km væk - og ellers er der et hav af spisesteder inde i Olbia.

Pool og landskabsudsigt

Swimmingpoolen er det store trækplaster her på stedet. Poolen er smukt anlagt i panoramisk position og haven er omkranset af en velduftende rosmarinhæk. Omkring poolen, som også har jacuzzi-funktion, er der både liggestole, parasoller og udebruser. Og med blot 8 værelser på stedet, så er haven og poolen aldrig overrendt. I nabohuset bor et familiemedlem til værten. Og mellem de to bygninger er der gratis parkeringsplads. Værten holder i øvrigt heste og får.

Morgenmad med lokale produkter

Huset er bygget i 2008 - nøje efter lokale byggeskikke, så det ser ud som om det har ligget der altid. Vender man blikket indenfor, kommer man ind i en morgenmadssal. Her serveres der portionsanrettet morgenmad med mange lokale produkter. I forlængelse af morgenmadssalen er der en pejsestue med bløde møbler. Herfra er der direkte adgang ud til en fællesterrasse med udsigt til poolen og det omgivende landskab.

Derfor skal du vælge B&B Giardinos

  • Nærmeste lufthavn: 12 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Parkering

B&B Giardinos er ikke tilgængelig i øjeblikket

B&B Giardinos er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Olbia Lufthavn: ca. 12 km (20m)
  • Alghero Lufthavn: ca. 134 km (1h 50m)
  • Cagliari Lufthavn: ca. 272 km (3h 0m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på B&B Giardinos. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Località Giardinos
07026 Olbia

Koordinater

Latitude: 40.9447
Longitude: 9.4455

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Syditalien, Sardinien, Cannigione
9,2
Fabelagtigt
179 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Syditalien, Sardinien, Porto San Paolo
9,6
Fabelagtigt
45 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Afstand til havet: ca. 600 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Sardinien, San Pantaleo
8,9
Meget godt
236 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi