Feriebolig i Castelsardo på Sardinien

Residenza Le Farfalle

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Her på Residenza le Farfalle bor du i komfortable lejligheder, som kan rumme op til 6 personer, og du kan slappe af på din egen balkon eller terrasse. Du er omgivet af et grønt landskab, og bor tæt på indkøbsmuligheder og pittoreske Castelsardo med sine restauranter og barer. Her findes en tilhørende pool, hvor du kan glæde dig til skønne badestunder.

Du kan nyde både havet og landsbyen

Eftersom du bor på en rolig beliggenhed, lidt inde i landet men kun 6 km. fra kysten, kan du få en variationsrig ferie og udforske både den smukke kyst og landsbyen, som dufter af lavendel og timian. Længes du efter sol og bad, og vil du besøge den kendte "Bond-strand", skal du begive dig til Spiaggia della Pelosa oppe ved Stintino, som ligger ca. 68 km. væk. Dette anses som en af øens fineste strande, og den er blandt andet kendt for sit meget klare, turkisfarvede vand. Vil du derimod ud på en, for øjet, oplevelsesrig udflugt, kan du køre med bil ned til middelalderbyen Bosa, en af Sardiniens mest populære byer, for siden at køre op langs kysten til Alghero.

Der er også Castelsardo, som ligger ca. 10 km. væk, en meget fin og pittoresk, lille by, som er udnævnt til at være en af øens smukkeste småbyer. Den farverige by står i flot kontrast til middeladerborgen, som står på toppen af bakken, og helheden sætter dig i den rette, sardiske stemning. Her kan du teste det gode, sardiske køkken på en af byens hyggelige restauranter, og afslutte middagen med et godt glas. Altsammen efter en dag, hvor du har slentret rundt i de smalle stræder og nydt udsigten.

Godt at vide om Residenza le Farfalle

På grund af beliggenheden vil vi anbefale dig, at du kommer med bil. Parkering findes. Hvis du en dag får lyst til at lade bilen stå, kan du altid tage bussen, som stopper ca. 300 m. væk, og som kører dig til Castelsardo og Sassari, hvor du har et større udvalg af det meste. Wi-Fi findes på stedet, men kan ikke klare tunge downloads som f.eks. spil eller film. Har du ikke din egen cykel med kan du leje en, afhængigt af tilgængelighed.

OBS: Ankomst efter kl. 23.30 er ikke muligt.

Du bor i fine, lyse lejligheder

De 28 lejligheder på to etager og har enten balkon eller terrasse. Samtlige er komfortabelt udstyret med aircondition, Wi-Fi, tv, vaskemaskine, køleskab, mikroovn, strygejern og strygebræt, badeværelse og hårtørrer.

Lejlighederne på Residenza Le Farfalle

Etværelseslejlighed med 2/4 sovepladser

Lejlighederne består af dagligstue med køkkenhjørne og sovesofa til to personer, soveværelse med to sovepladser, badeværelse med toilet og bruser, samt enten balkon eller terrasse.

Toværelseslejlighed med 4/6 sovepladser

Lejlighederne består af dagligstue med køkkenhjørne og sovesofa til to personer, to soveværelser med hver to sovepladser, badeværelse med toilet og bruser, samt enten balkon eller terrasse.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Residence La Ciaccia

Ciaccia, Sardinien

Residence Stella di Gallura

Porto Rotondo, Sardinien

Residence Gli Ontani

Orosei, Sardinien

Anbefalinger til dig

Hotel Sette Archi

Ameglia, Ligurien

Villa Giada

Imperia, Ligurien

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Populært på Sardinien

Villa Indipendenzia

Torre delle Stelle

search map