Cagliari Lufthavn

Cagliari Lufthavn

Cagliari Lufthavn - officelt Cagliari Elmas Aeroporto (lufthavnskode CAG) - på Sardiniens sydkyst er middelhavsøens vigtigste lufthavn. Hvert år modtager denne internationale lufthavn millioner af ferierejsende, som herfra nemt kan fortsætte ind til ikke blot øens hovedby, Cagliari, men også er tæt på nogle af Sardiniens smukkeste strande.

20. november 2016 - Bemærk at vi er ved at opdatere alle sider med informationer om lufthavne hvorfor der mangler div. informationer i nedenstående tekst.

Flyselskaber

Sardinien kaldes ofte Middelhavets smukkeste ø, og det er da heller ikke overraskende at den fantastiske natur sammen med spændende kulturelle og historiske seværdigheder har gjort den italienske ø til et populært rejsemål. Cagliari Lufthavn betjenes i dag derfor af talrige rute- og charterflyselskaber - både lavprisselskaber som easyJet, Ryanair, Vueling og Airberlin, men også mere traditionelle som SAS, Lufthansa og British Airways. 

Flyruter

Du kan flyve til Cagliari lufthavn fra en lang rækker europæiske lufthavne - heriblandt direkte fra Billund og København. Derudover er der også gode forbindelser fra det italienske fastland. 

Lokal transport

I 2013 åbnede en ny jernbane, Elmas Aeroporto, der forbinder Cagliari lufthavnen med hovedbyen og de fleste af Sardiniens andre større byer. Der kører normalt tog hvert 20 minut, som tager dig ind til bymidten på 5-7 minutter. Du kan købe din billet i automater i ankomsthallen eller på togstationen, som ligger 5 minutters gang derfra. Uden for ankomsthallen finder du ligeledes taxa-holdepladsen.

Biludlejning

Biludlejningsselskaberne er samlet i et område foran terminalen. Her kan du leje alt fra almindelige personbiler til minibusser. Vil du være sikker på, at få en bestemt biltype og ikke mindst den bedste pris, kan det anbefales at booke din lejebil i forvejen.

>> Læs mere om biludlejning i Cagliari lufthavn

Faciliteter i lufthavnen

Har du brug for kontanter, kan du benytte hæveautomater i ankomsthallen. Derudover finder du et bred uvalg af faciliteter i Lufthavnen inklusive adskillige spisesteder, kaffe- vinbarer. I afgangshallen på anden etage kan du bruge ventetiden før afgang på at shoppe. Her er adskillige butikker med et bredt produktsortiment - blandt andet mange lokale produkter.

Afrejser og ankomster

Få aktuel information om flyafgange og flyankomster og læs mere om lufthavnen på den officielle hjemmeside her

Adresse

Cagliari Elmas Airport 
Localita Aeroporto 
09030 Elmas, Sardinien, Italien 

Lufthavnskode CAG

 

Se lufthavnes beliggenhed på kort

>> Læs mere om lufthavne