Karneval i Bosa

Il Karrasegare Osinku - tirsdag efter fastelavn

Karnevallet i Bosa varer egentlig en måned. Men den vigtigste del er dagene fra lørdag før fastelavn til tirsdagen efter fastelavnsmandag. Den store dag er tirsdagen.

Den mellemstore by Bosa (7.000 indb.) på Sardiniens vestkyst ligner umiddelbart en helt almindelig by. Til fastelavn forvandles den imidlertid og bliver i allerhøjeste grad ualmindelig. Her afholdes det store karneval, som man kalder Karrasegare Osinku*, med deltagelse af alle byens indbyggere.

Fastelavn er indledning til den katolske faste. Starten på fasten har over hele det katolske Europa siden middelalderen været markeret med karneval. Disse karnevaler handlede ikke bare om at klæde sig ud. De var båret af en stemning af løssluppenhed og respektløshed, man gjorde grin med autoriteterne, og løjerne var gerne temmelig frivole. Man kan ikke sige andet, end at karnevallet i Bosa følger den gamle tradition.

Ret vildt

Dagen efter vores fastelavnsmandag, hernede kaldt ”Fede tirsdag” (martedi grasso), kulminerer karnevallet. Det er en kaotisk dag, som vanskeligt lader sig forklare. Noget er forberedt, men det meste sker spontant, og alle deltager. Man starter tidligt på dagen, sortklædte og med sodsværtede ansigter. Mange har dukker med sig. De kan være ret uanstændige at se på, med grotesk spredte ben og uden bukser. Festens nøglefigur er både om morgenen og resten af dagen ”kong Gioldzi”, der repræsenterer festens ånd. Det er ham dukkerne skal forestille, og han opfylder mange formål denne dag. Hans død begrædes i starten med klagesange af deltagerne. På den anden side leger man en leg, hvor han som nyfødt skal have mælk. Mange går rundt med sutteflasker til de små dukker, andre tager kvinderne på brysterne for at bede om ”en dråbe mælk” til den lille. Det meste er nemlig tilladt denne dag. Man kan bryde normerne, håne hinanden og autoriteterne, gøre det man aldrig ville gøre til hverdag.

Ved solnedgang tager løjerne en ny retning. Nu kommer hvidklædte personer med hvide hatte eller hætter til. De jagter nu ”kong Gioldzi”, som, når han findes, bliver brændt på bål i gaden.

Fastelavn med mere

*Karrasegare Osinku er en ældgammel tradition i byen. Den indeholder både de elementer, vi i Danmark forbinder med fastelavn, og en hel masse mere. Festlighederne starter 3 uger før vores fastelavn og slutter lørdagen efter fastelavn med tøndeslagning. Undervejs er der også en dag, hvor grupper går rundt fra hus og hus og synger respektløse og satiriske sange og til gengæld får slik, frugt, ost eller pølser. Lørdagen før fastelavn starter den egentlige fest med musik og dans. De følgende dage er der karnevalsoptog, indtil det hele kulminerer på ”fede tirsdag” (martedì grasso).