Anmeldelser af Park Hotel Resort

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Park Hotel Resort

Læs personlige anmeldelser af Park Hotel Resort som ligger på Sardinien. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Park Hotel Resort. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Flot ophold på et flot sted!

Stedet er pænt og det er forholdsmæssigt godt vedligeholdt når det gælder Italien. Vi var et større rejseselskab og derfor passede dette sted os fint. Værelserne var gode og rene, men airconditionanlægget fungerede ikke helt godt. Det var en fordel at der adgang til sø/strand og pool uden ekstra omkostninger. Et par minusser ved stedets café og restaurant. Dårligt udvalg af retter og meget lidt børnevenligt. Kort afstand til flere gode restauranter og supermarked og vi benyttede dem i stedet for stedets restaurant. Der findes flere flotte badestrande i området at besøge og Baja Sardinia ligger i kort afstand. Vi gik dertil flere aftner!

Anbefaling til kommende gæster

Tag med lange bukser for det kræves i restauranten på stedet.
Tag også varmt tøj med, for det er koldt når det blæser.
Tag myggemiddel med.

Park Hotel Resort
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Park Hotel Resort
Connecting-room med havudsigt til 3/5 personer (inklusiv morgenmad)
familieværelse med havudsigt til 3/4 personer (inklusiv morgenmad)
deluxe-værelse med balkon og havudsigt (inklusiv morgenmad)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
Restaurant
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 6 voksne, 4 børn
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra norsk. Klik her for at se originalen

Bedømmelse af Park Hotel Resort

Vi havde nogle rigtig dejlige dage i Baja Sardinia på et skønt hotel, hvor tingene bare virker. Værelset var pænt og rent og vi havde en skøn udsigt over stranden og bjergene, da vi havde valgt et deluxe-værelse. Selve stranden dyppede vi kun lige tæerne i og valgte så de øvrige dage at køre ud til andre strande, fordi der er så mange andre fantastiske steder og det er en god måde at opleve Sardinien på. Stranden ved hotellet er med grovkornet sand og ikke det fine man finder mange andre steder. Poolområdet på hotellet er helt suverænt. Det er en rigtig flot pool og ikke overfyldt i den periode vi rejste. Der reklameres for at det er en saltvandspool, hvilket for os var vigtigt, da en af os i familien ikke kan tåle klor. Men der er bestemt også klor i vandet. så det er altså ikke KUN en saltvandspool. Men ellers fedt poolområde og med aerobic og god høj musik "for de unge". Vi nød det. Receptionen fungerede også upåklageligt og kunne hjælpe os med rigtig mange ting, også selv om engelsk falder lidt svært for nogle af de ansatte og vi kløjs lidt i det italienske :) Vi havde morgenmad med i opholdet - ikke overdådigt for os danskere, hvis vi må have lov at sige det sådan. Men helt sikkert for italienere, som jo har en anden standard for om morgenmad er luksusagtigt eller ej. Vi spiste også til aften et par gange og det skal i hvert fald have gode anbefalinger med, også med rigtig god betjening. Personalet i det hele taget var for os meget imødekommende, smilende og hjælpsomme.
Selvfølgelig var der aftenunderholdning på hotellet - også for børnene. Og den ene aften havde personalet lavet en event, hvor vi blev inviteret på velkomstdrink og skønsang inden middagen.
vi giver opholdet 4 stjerner og er meget tilfredse.

Når den 5. stjerne må være, er det fordi vi dels oplevede et badeværelse med tydelig mug flere steder og at vi i vores ophold havde bestilt deluxe-værelset inkluderet fri minibar og håndklæder - hvilket ikke var tilstede da vi kom og måtte efterspørges.

Anbefaling til kommende gæster

Når du er i området så tag endelig en tur til Porto Cervo og gå rundt og kig lidt på det hele. Selve byggestilen er gennemført og smuk. Havnefronten er udbygget indenfor de sidste 2 år og fremstår mondæn med sans for, hvad de rige vil have :-) O så er der lige hele kulturen omkring verdens velhavende som sejler ind og lægger til, det er en sand fornøjelse at kigge på.
For os med almindelig lønindtægt er det ikke lige stedet vi brugte vores lommepenge på at shoppe. Men vi undte os selv en middag - 200 euro.

Et strandtips: Fra hotellet drejer du til venstre og kører lige ud hele vejen, til du ikke kan komme længere - finder en P-plads - og så har du adgang til en rigtig fin strand med fint hvidt sand og rent badevand og flere aktiviteter. Den hedder Rene Bianca og er den nærmeste strand med hvidt sand. Ellers kan det bestemt anbefales at tage bilturen over bjerget til østkysten og besøge mange af de fine badestrande der.

Park Hotel Resort
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Park Hotel Resort
deluxe-værelse med balkon og havudsigt (inklusiv morgenmad)
 
Faciliteter på stedet
Pool
Restaurant
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Malin og Linus fra Malmø i Sverige boede på Park Hotel Resort i Baia Sardinia fra den 13. til 16. august 2012. Derefter fortsatte turen til Hotel El Faro i Alghero samt Su Gologone i Oliena.

Hvis tiden kunne standses, havde jeg valgt de øjeblikke, der omgiver os lige nu. Minderne fra vores bryllupsdag vækkes skønt & glædesfyldt i vores hjerter, mens bryllupsrejsens paradisiske omgivelser og ro omslutter og genopretter kroppen & sindsroen.
Hvis den fejlfri drøm havde et ansigt ville den være illustreret lige nu. Vi forføres fuldstændigt af denne italienske juvel hvor velbefindende er mere mærkbar end nogensinde. Smuk udsigt under solens varme omfavnelse, appetitvækkende menuer velplacerede restauranter, krystalklart vand som en poleret spejlvæg, kølige drinks til udsigten over Porto Cervos bizarre luksusyachter, hvor verdens største tegnebøger blomstrer med besætning som en rigtig passagerfærge. Nok udtrykkes luksus og flair med bravour i denne glitrende del af Sardinien uden, at den mister sin personlige charme og hjertelige finesse. Siden forlod vi dette første stop, Costa Smeralda, for at udforske øen yderligere, der hidtil bare smager af mere. For at læse mere og se flere billeder, se min blog: http://triptoinspiration.blogspot.dk/2012/08/costa-smeralda.html

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Grand Hotel Smeraldo Beach

Baja Sardinia, Sardinien

Cala di Falco Resort

Cannigione, Sardinien

Anbefalinger til dig

Residence Stella di Gallura

Porto Rotondo, Sardinien

Residence Spiaggia Bianca

Golfo Aranci, Sardinien

Hotel Castello

Golfo Aranci, Sardinien

Populært på Sardinien

search map