Niels og familie fra København Ø boede på Terrazza Carlo Alberto i Alghero fra d. 28. august til d. 4. september 2010.
August 2010
Min kone og jeg, vores søn og svigerdatter (som ellers bor i New York, men inden ferien var til bryllup for nogle venner i Milano, så derfor benyttede vi lejligheden til at være sammen) havde en vidunderlig ferie sammen i Alghero. Lejligheden var perfekt til os 4 med gode soveværelser, dejligt fælles stue, gode badeværelser og ikke mindst den dejlige tagterrasse, som vi nød meget på alle tider af døgnet. Vejret var hele tiden perfekt, ikke for varmt og ikke for koldt og ingen regn. Alghero er en dejlig by, især det historiske centrum med små spændende gader med smukke butikker, smukke gamle bygninger og kirker og ikke mindst bymuren, som vi tilbragte en del tid på, både med at spadsere og med at spise (en masse dejlig frisk fisk, men også godt lammekød og vin fra Sardinien). Også spændende kulturelle oplevelser, bl.a. en brilliant klaver aften i anledning af Robert Schumanns 200 års fødsel i den smukke klostergård ved San Francesco kirken. Omegnen også meget smuk og spændende med gode køreture til Bosa, til Capo Cassia og til forskellige dejlige strande samt lidt ind på øen med øde og vilde områder (dog med store fåreflokke med flittige hyrdehunde). Og overalt søde, venlige og hjælpsomme mennesker. Så det levede bestemt op til vores forventninger. Den lokale repræsentant var meget venlig, hjælpsom og gav mange gode råd om de lokale muligheder. Så vi kommer gerne igen