Feriebolig i Alghero på Sardinien

Balcone Silvia

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Tag familien med på ferie til den lille landsby Fertilia, få kilometer fra centrum af Alghero. Landsbyens rolige beliggenhed lidt tilbagetrukket fra byen giver dig og din familie en afslappende base, mens I samtidig bor tæt på vidunderlige Alghero. I finder også et fredet vådområde, hvor I og børnene kan opleve flamingoer og andre spændende fuglearter. Men det er ikke kun freden og de få turister, der udmærker sig her - du kan også nyde Fertilias vidunderlige strande med klart, turkisblåt vand og fløjlsagtigt sand i gåafstand fra lejligheden.

Læn dig blot tilbage - her er alt hvad du behøver

Bo i en lejlighed med en smuk udsigt på toppen af en ejendom i Fertilia. Ganske få meter fra din bolig kan du drage nytte af landsbyens udbud af supermarked, posthus, lægehus, restauranter, iskiosker og endda en cykel- og scooterudlejning! Tag en tur til Alghero på to hjul ad cykelstien eller besøg den fredede naturpark, hvor naturen er helt fortryllende. I dette område har du desuden en enestående mulighed for at kombinere Algheros catalanske kulturskatte med Fertilia gyldnes sandstrande og turkise vand. Så dette er altså løsningen for dig, som søger både aktivitet og afslapning. Og vi kan jo alle have brug for at koble af efter en lang dag med en masse nye indtryk. Bemærk også, at der kører daglige busser mellem Alghero og Fertilia med afgang ca. hver halve time.

Lejlighed med balkon og havudsigt

Her bor du i en lejlighed med en vidunderlig udsigt over havet fra din møbleret balkon, der er afgrænset af en halvmur, som er et stort plus for dem, der rejser med små børn. Altanen er overdækket og udstyret med belysning, hvilket betyder, at du kan spise ude på alle tidspunkter af dagen og nyde de fredelige sardiske aftener. Hvis du ikke har lyst til selv at lave mad, kan du altid forkæle dig selv med et besøg i den nærmeste restaurant, kun 50 meter væk. Den korte afstand gør det også muligt for dig at smage på de gode vine, og du behøver ikke at bekymre dig om at skulle køre tilbage til lejligheden i bil.

Treværelseslejlighed med 4 sovepladser (4. sal med balkon og havudsigt)
Lejligheden Balcone Silvia ligger på fjerde sal i en bygning med en elevator, der tager dig op til tredje sal. Den sidste etage nås ad trapper. Lejligheden består af en rummelig stue med lænestole, TV og adgang til en stor balkon, et køkken med køleskab, fryser, ovn, opvaskemaskine, mikrobølgeovn og vaskemaskine. Du finder også to soveværelser (det ene med dobbeltseng og det andet med to enkeltsenge), hvoraf det ene har direkte adgang til et badeværelse. Der er i alt to badeværelser - begge med bruser, toilet og hårtørrer. Lejligheden har aircondition og en stor møbleret balkon, hvorfra der er en smuk udsigt over havet. Bemærk, at der passerer en vej ved bygningen, og at I i synsfeltet fra balkonen også har udsigt til de nærliggende bygninger. Du bor ca. 80 meter fra havet.

Lejligheden på Balcone Silvia

Treværelseslejlighed med 4 sovepladser (4. sal med balkon og havudsigt)

Lejligheden ligger på 4. sal (der er elevator til 3. sal)

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Anbefalinger til dig

Il Borgo di Punta Marana

Porto Rotondo, Sardinien

Residence Gli Ontani

Orosei, Sardinien

Quarté Sayal

Alghero, Sardinien

Populært på Sardinien

search map