Rundrejser med bil i Italien

Rundrejse med bil i Italien
 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

At køre af sted i sit eget tempo og lade Toscanas og Umbriens bakkede, uspolerede landskaber glide forbi bilruden, at stoppe i en bjerglandsby og drikke espresso i skyggen på torvet, at få sat sin tålmodighed på prøve, når en flok får skal krydse vejen foran bilen – og at udnytte en sådan mindeværdig situation til at få taget ubetalelige feriebilleder.  At holde ved en klippeskrænt, der lokker med en fantastisk panoramaudsigt over havet, at lade blikket glide henover uendelige vinmarker. Bjergkørsel mellem alpernes tinder i Piemonte, og et eventyr ned igennem Ligurien med bjergene til din ene side, og det glitrende hav til din anden side. Italien er bilferie, når det er bedst.  

Landet er nemlig som skabt til at blive indtaget med en rundrejse i bil. De maleriske landskaber vil blive en central del af din ferieoplevelse, og du vil glæde dig til nye oplevelser hver dag. En rundrejse er først og fremmest kendetegnet af den frihed, der ligger i, at du ikke hver dag skal vende tilbage til dit hotel. Derfor behøver du ikke at tage hensyn til, hvor langt væk, de spændende seværdigheder eller byer ligger. Du skal blot planlægge din rute sådan, at du kan nå at se alt det, du gerne vil, samtidig med, at der venter dig en god hotelseng de steder, hvor du gerne vil gøre et længere stop. In-Italia assisterer meget gerne med planlægning, eller tilrettelægger rejsen for dig ud fra dine ønsker.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Populære rundrejse-ruter med bil

Her har jeg samlet et par af de rundrejser i bil som vi kan anbefale og som er blandt de mest populærer rundrejser i Italien hos vores gæster:

Toscana og Umbrien – vingårde, solid, italiensk landkost, bakker, strande, skove og middelalderlandsbyer. Her oplever du hjertet af Italien.

Piemonte og Ligurien – gourmetmad, alpetinder, søer, klippekyster, historiske byer og farvestrålende havnelandsbyer. Dette hjørne af Norditalien hører til landets smukkeste områder. 

Rom og Amalfikysten – kombiner storbyferie i den evige stad, hvor kunst, kultur og arkitektur er i verdensklasse med badeferie og naturoplevelser på den lækre Amalfikyst. 

Uanset, hvilke italienske regioner, du vil udforske på din rundrejse i bil, anbefaler vi at sætte så god tid som muligt af. En rundrejse skal nydes, og der skal gerne indlægges ekstra tid, så I har mulighed for at hoppe ud af bilen, når I lige får øje på en uventet, charmerende kirke eller en panoramisk udsigtspost ved vejkanten.

Information om billeje til din rundrejse

Det er nemt at leje bil i Italien og du finder alle de store biludlejningsselskaber i samtlige lufthavne og større byer i Italien. Et tip når du sammensætter din rundrejse er at afhente bilen i en lufthavn og aflever den i en anden, på denne måde spare du meget kørsel frem og tilbage. Det forudsætter naturligvis også du bestiller flybilletter til forskellige lufthavne, hvilket er nemt, specielt hos de mange lavprisselskaber der flyver til Italien. Husk at leje en bil med fri kilometer og inkl. alle lovpligtige forsikringer. Sidst men ikke mindst så er det altid godt at have en lejebil med god plads til bagagen på en rundrejse, og specielt hvis du planlægger at besøge vingårde og købe vin med hjem. Uanset om du bestiller biludlejning til en rundrejse elelr skal bo på det samme hotel i hele din ferie, så skal du altid læse lejebetingelserne godt igennem.

Få mere information om billeje i Italien

 
 

Anbefalinger til dig

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Populært i Toscana

search map