Det piemontesiske landskab er især præget af vinmarker så langt øjet rækker. Regionen er nemlig en af de mest vinproducerende i Italien. De bedste af regionens vine kommer fra
Langhe-dalen sydvest for
Torino, hvor nogle af Italiens bedste rødvine dyrkes. Druerne dyrkes dog over hele regionen og listen af gode vingårde er derfor lang. Vi vil nedenfor beskrive nogle af de mest kendte vine, fra regionen og fortælle, hvor man selv kan komme helt tæt på druerne.
Barolo: En af Italiens mest berømte og ypperste rødvine er
Barolo’en, som tit og ofte i folkemunde kaldes for ”rødvinens konge”. Denne vin dyrkes i
Langhe-dalen nærmere betegnet følgende 11 kommuner:
Barolo, Castiglione Falletto,
Cherasco, Diano d’
Alba, Grinzane
Cavour,
La Morra, Montforte d’
Alba, Novello, Roddi, Serralunga d’
Alba og Verduno. Vinen er lavet på Nebbiolo-druer og skal helst først nydes når den er fem år gammel. Hvis man ønsker at vide mere om
Barolo’en, kan man besøge den regionale
Barolo-vinkælder: http://www.baroloworld.it/index_en.html
Barbaresco: En af Italiens bedste og mest berømte rødvine, hvis rødder kan dateres tilbage til Romertiden. Ligesom
Baroloen er Barbaresco’en også lavet på Nebbiolo-druer. Denne vin dyrkes i kommunerne Barbaresco,
Neive og Treisio samt den lille landsby San Rocco Seno d’Elvio, som er en del af
Alba kommune. Vinen kan drikkes efter et år men nydes bedst efter tre til fire år. Hvis man ønsker at vide mere om Barbaresco’en, kan man besøge den regionale Barbaresco-vinkælder: http://www.enotecadelbarbaresco.it/indice_e.htm
Både
Barolo’en og Barbaeresco’en kan være ganske dyre vine, men heldigvis byder Piemonte på mange andre gode rødvine i en mere prisbevidst klasse, så man skal ikke være bange for at slække lidt på kravene. Piemonte er meget andet end gode rødvine - det er også muligt at finde udmærkede hvidvine rundt omkring i regionen. Særligt laves der fortrinlige gode vine af regionens eneste og mest berømte drue til produktion af hvidvin – Arneis-druen. Villa Cornarea, som er et lille vinslot vi tilbyder som opholdssted, producerer en af disse vine, der logisk nok hedder Villa Cornarea.
Villa Cornarea: Arneis-druen har været kendt i området siden Middelalderen. Men det var først i slutningen af 70’erne, at nogle få vinbønder for alvor genopdagede druen igen. Faderen til ejeren af Villa Cornarea var en af de første der gjorde det, da han købte de 12 hektarer vinmarker med Arneis-druen, som i dag udgør hele produktionen af Villa Cornarea vinen. Da han købte vinmarkerne i slutningen af 70’erne udgjorde de 12 hektarer over 50 % af den samlede Arneis-produktion i hele regionen. I løbet af 80’erne fulgte andre vinbønder hans eksempel og begyndte at dyrke Arneis-druen og vinen blev hurtigt en stor succes. I 2005 blev vinen belønnet med DOCG-status, en ære kun de allerbedste vine opnår. Årligt produceres der nu ca. 5 millioner flasker fra ca. 100 små vinbønder, hvoraf Villa Cornarea står for 70.000 flasker.
Arneis-druen hedder enten Roero Arneis, når den dyrkes nord for floden Tanaro i Roero-området eller
Langhe Arneis, når den dyrkes i
Langhe-området syd for floden. Roero Arneis er den mest værdsatte af disse to og vinen fra Villa Cornarea laves af denne. Det er muligt at besøge stedet, hvor Villa Cornarea vinen produceres, også selvom du vælger ikke at bo i villaen. Man kan bestille enten overnatning eller bare en vinsmagning direkte gennem os.
Asti Spumante og Moscato d’Asti: Asti Spumante og Moscato d’
Asti fik begge tildelt DOCG status i 1993. Begge er lavet på Moscato Bianco druen, som dyrkes i området syd for
Asti. Spumante betyder mousserende vin på italiensk og er den italienske pendant til den franske champagne. Spumanten er desuden italienernes foretrukne vin til festlige lejligheder. I forhold til spumanten er moscato’en en mere frizzante vin, hvilket betyder, at den er mere perlende end boblende. Denne type nydes ofte som dessertvin.
Danskerne kender nok bedst begge vine fra eksportøren Fontanafredda (som betyder den kolde kilde), der er Piemontes største vinkollektiv og som blandt andet sælger til Coop. Hvis man ønsker at besøge kollektivet kan man finde flere informationer her
http://www.fontanafredda.it/
Canelli er hovedbyen i det område, hvor de 2 vine produceres, og her er det muligt at besøge nogle af de underjordiske vinkældre, som kaldes underjordiske katedraler. En af mulighederne er følgende sted: http://www.bosca.it/italiano/default.html
Piemonte kan altså tilfredse enhver vinkender, men som vi alle ved, er vinen ikke nær så god uden et godt måltid mad og vice versa. Heldigvis kan regionen også tilfredsstille enhver gourmet. Området er en af de regioner i Italien som kan bryste sig af at have flest Michelin restauranter. Der findes ca. 30 restauranter med 1 stjerne og 1 restaurant med 2 stjerner (Filipot som ligger sydvest for
Torino i byen Torre Pellice). Derudover har regionen i byen Pollenzo Italiens eneste smagsuniversitet, som uddanner de studerende i at forstå sammenhængen mellem madkultur og videnskab.
Det piemontesiske køkken som fx ofte består af retter som ravioli med fyld af kanin af den lokale race
coniglio grigio, risotto-varianter, vildt og braiseret grydesteg med
Barolo. Som et særligt kendetegn for Piemonte serverer barerne ofte en lang række antipasti, som man frit kan smage på en sen eftermiddag til en dejlig aperitif.
Fisk & Skaldyr: Da Piemonte ikke har nogen kyststrækning er fisk og skaldyr ikke det man spiser mest af i det traditionelle piemontesiske køkken. Man vil dog flere steder kunne smage fortrinlige retter med ål som hovedingrediens. En af de ægte Piemonte specialiteter laves dog med fisk – ansjoser – og hedder
Bagna Couda, hvilket betyder ”den varme salsa”. Retten har fået dette navn, da den består af en ansjos sovs, som rigtigt skal holdes varm under hele serveringen. I den varme sovs dypper man strimler af grøntsager såsom gulerødder, fennikel, bladselleri osv. Derudover serveres der masser af brød til.
Kød, Vildt & Fjerkræ: Her har Piemonte masser at byde på. I det vestlige Piemonte spiser man fx lammekød af den lokale race
agnello sambucano som har en dejlig smag og ganske lidt fedt. I den vestlige del af regionen er der også mulighed for at smage på kapun eller
cappone di Morozzo, som det hedder på italiensk. Kødet er mørt, saftigt og delikat og bør ikke overdøves af andre ingredienser.
Føromtalte kaninrace
coniglio grigio er en yndet spise især omkring
Torino. Kødet er mere muskuløst end andre kaninracer. I
Langhe spiser man ofte kylling af racen
gallina bionda. Kødet anvendes ofte i mere rustikke retter, som typisk er ledsaget af polenta - det typiske norditalienske tilbehør, som laves af majsmel. Piemonte kan også prale af dejligt kalvekød af den lokale race
razza piemontese. Kødet anvendes især til
carpaccio og smagen er uimodståelig. En berømt egnsret med kalv er
vitello tonnato, som består af tynde skiver kalvekød, som serveres sammen med en tunfiskesovs.
Vildsvin, hare, due, dådyr og and er nogle af de foretrukne hovedingredienser i piemontesiske vildtretter. Naturligvis bør de ledsages af en
Barolo eller Barbaresco! Af de mere interessante specialiteter spises der ligeledes snegle i regionen og byen
Cherasco kaldes sneglenes hovedstad. Byen er specielt kendt for retten Lumache, som består af en særlig fritteret udgave af vinbjergsneglene.
Pølser & Skinke: Også på dette punkt kan Piemonte prale af nogle gode produkter fx den gode
filetto baciato di Ponzone, den fortrinlige
mortadella della Val d’Ossola og den gode sylte
testa in cassetta di Gavi.
Pasta: Piemonteserne har deres egen pasta, som hedder
tajarin. Denne pasta-type minder meget om
tagliatelle, men er skåret i mindre strimler. Derudover laver de bedste pastafremstillere i Piemonte tit og ofte pastaen kun med æggeblommer, i stedet for både æg og vand som traditionel pasta.
Trøfler: Nogle af verdens bedste trøfler finder man i Piemonte og denne delikate spise er da også en af regionens store stoltheder. I
Alba afholdes der en årlig træffelfestival når disse er i sæson ca. okt. - nov. og overalt i regionen kan man finde forretninger, som har specialiseret sig i disse. Nogle af de mange produkter der tilbydes med trøffel er olie, pasta og sågar chokolade.
Ost: Af oste nævnes her nogle af Piemontes bedste typer fx gedeosten
Cevrin di Coazze som produceres nord for
Torino i alperne.
Maccagno er en anden dejlig ost, der fremstilles i alperne af komælk.
Robiola di Roccaverano classica er en anden god gedeost som spises frisk.
Sarass del fen er en komælksost også kendt som en art ricotta som skal spises frisk. Til sidst bør man heller ikke gå uden om den gode
tuma di pecora delle Langhe, en fåreost der kan spises såvel frisk som vellagret.
Søde Sager: Piemonte er især kendt for Nutella, som blev opfundet i
Alba lige efter Anden Verdenskrig og er egnens ældste og største eksportsucces. Det var en konditor der hed Pietro Ferrero, som på grund af de dyre og rationerede kakaobønner besluttede sig for at blande nogle af de lokalt producerede hasselnødder i sin kakaomasse. Dette blev en kæmpe succes. Det var dog først i 1964, at Ferrero sendte det første glas Nutella på gaden og siden har mange stået i kø for at kopiere opskriften - dog uden held.
Regionen er foruden den smørbare chokolade også kendt for sin almindelige fremragende chokolade som primært fremstilles af gamle og vel renommerede cafeer i det centrale
Torino. Antallet af chokoladevarianter er stort og man kan finde noget for en hver smag. Som turist i
Torino er det muligt at købe et ”chokolade-pas” som over 3 dage giver en mulighed for at smage forskellige chokolader på forskellige pasticceria’er (konditorier) rundt om i byen.
Panna cotta (på dansk kogt fløde), som kan minde lidt om dansk fløderand er en af de mest berømte desserter i Piemonte og i hele Italien. Flødedesserten serveres ofte sammen med enten karamel- eller chokolade-sovs eller en frugt-coulis af årstidens bær. Kager baseret på chokolade er også en hyppig dessert eller sågar morgenmad afhængig af, hvor man befinder sig i regionen.
