Bente Kristine fra København Ø boede på Hotel Flora i Stresa fra d. 21. til d. 25. august 2011.
August 2011
Det var alletiders rejse til Italien/Stresa. Stresa er en dejlig turistby med utrolig mange muligheder. De borromæiske øer, Monte Mottarone, klosteret Caterina al Sasso, som man kan sejle ud til. Vejret var meget varmt med solskin hele dagen. Personalet på hotel Flora var fantastisk søde og hjælpsomme, morgenmaden var utrolig flot og det var billigt at spise på restauranterne. (Der var dog et par stykker på hotellet, der ikke var helt så venlige). Det var også dejligt, at jeg kunne få, hvad jeg havde behov for i butikkerne ( f. eks. et batteri til mit kamera søndag aften, utroligt.) En fantastisk tur, som jeg vil anbefale til andre. Jeg havde aldrig hørt om Stresa før, og det er synd. Der var et sted, hvor jeg havde svært ved at forstå billetsystemet, da damen ikke kunne engelsk, men ellers var alle, jeg spurgte om hjælp utrolig søde og hjælpsomme. En charmerende by med smukke blomster, smuk søpromenade og med dejlige oplevelser. Jeg tog bussen fra Stresa til lufthavnen, det tog en time, og imens måtte jeg udholde det mest rædsomme musik/larm, men chaufføren virkede lidt aggressiv, så jeg orkede ikke at bede om at slippe for musikken. Det er i øvrigt det samme problem i Danmark. Utroligt at andre passager over deres første ungdom kan holde det ud.