Vi har haft en helt igennem fantastisk tur til Hotel L'Approdo i Pettenasco. Orta-søen er en uspoleret perle, som bør opleves.
Vi havde på turen flere dage med regnvejr, hvilket dog på ingen måde påvirkede turen eller oplevelsen negativt. Området og specielt Orta San Guilio er helt fantastisk - også i regnvejr. Vi endte midt i en enorm regnbyge på en lille café i Orta San Guilio med jazz og lækker mad. - En oplevelse vi ikke ville have været foruden. Byen er ægte og rigtigt italiensk.
Hotel L'Approdo er ligeledes et lækkert hotel med alt det, man har brug for. Det ligger perfekt lige ned til søen med egen badebro. Personalet var meget meget venlige - bortset fra en uheldig oplevelse på hotellets restaurant. Værelset var helt i top, og betjeningen ved poolen og i receptionen var meget fin. Morgenmadsbuffetten havde personalet dog lidt svært ved at holde interessant. Lidt mere personale havde hjulpet, tror jeg.
Pettenasco som by er ikke noget særligt. Der er stort set ingen restauranter eller andet. - Derfor er det godt, at Orta San Guilio ligger så tæt på:O)
Vi kommer helt sikkert tilbage til Orta-søen og Hotel L'Approdo igen til næste år.