Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
   
Send til en ven
Bookmark and Share
Byen Orta San Giulio ligger smukt og betagende for enden af en pynt med fronten mod den lille fortryllende ø Isola di San Giulio. Byen lader til at kunne byde på alt, hvad den kræsne Italiensrejsende kunne tænke sig at kræve af et vellykket ophold i en stemningsfuld historisk by ved bredden af en af de norditalienske søer.

Piazza Motta med kaffebarer, restauranter og butikker

Fra byens torv Piazza Motta midt i middelalderkernen finder man caféer med udendørsservering, små specialbutikker, det lille bytog "Trenino di Orta" og et lille færgeleje med bådfarten til Isola di San Giulio. På denne torveplads finder man også loggia'en Palazzotto fra 1582, der fungerede som et slags rådhus for området dengang. Den gamle bykerne i Orta San Giulio er et fortryllende miskmask af små gyder og pletvise glimt af søen og en allestedsnærværende historisk ånd. Byens markedsdag er onsdag.

Piazza Motta midt i centrum

I gaden Via Olina, som løber parallelt med søen blandt de middelalderlige bygninger, finder man adskillige delikatesseforretninger - blandt disse bør man absolut unde sig selv et besøg på den velforsynede og velindrettede café og chokoladeri Idea Dolce (Via Olina 7), som har åbent året rundt. Her hersker den gode stemning og en varm imødekommenhed, når værtinden Barbara tager imod sine gæster. Det specielle ved Barbaras delikatesseforretning er den gode smag og den hårfine balance mellem en gammel traditionel købmandshandel og en moderne café med salg af delikatesser indpakkede i smagfulde og moderigtige designemballager.


Oven over byen ligger det grønne område Sacro Monte di San Francesco (kan nemt nås til fods eller "Trenino di Orta"), som siden 2003 figurerer på UNESCO's særlige liste over bevaringsværdig kulturarv. Her midt blandt gamle træer og en stemning, som sender én tilbage til fordums tid, kan man besøge 20 kapeller fra ca. år 1590, der alle er dedikerede Den Hellige Frans af Assisi.

Centrum af Orta San Giulio ude fra søen

Området omkring Ortasøen er ganske velegnet til cykelentusiaster, da landskabet er udfordrende og kuperet uden at være decideret bjergrigt. Der er desværre ingen cykeludlejning i selve Orta San Giulio, men derimod lige syd for Ortasøen i Borgomanero (ca. 12 km væk) er der gode muligheder, da her er hele 4 forhandlere/udlejere.


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Piemonte
Orta San Giulio - Piemonte
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Orta San Giulio
  • fra København: 1504 km
  • fra Oslo: 2052 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd