Piemonte Opskrift: Mørdejstærte med marmelade

En anden version af Crostata i forgrunden til venstre Morgenmadsbuffet, som den kan se ud på B&B Fior di Farine Fra møller-butikken på B&B Fior di Farine Gårdspladsen på B&B Fior di Farine
 

Henter indhold

Tilberedning: 50 + 30 minutters bagetid
Antal personer: 1 tærte

Ingredienser


  • 150 g hvedemel, type 00

  • 100 g majsmel

  • 100 g smør, stuetemperatur

  • 100 g sukker

  • Skal af 1 citron

  • 1 æg og 1 æggeblomme

  • 2 tsk. bagepulver

  • Marmelade efter eget valg


Tilberedningen

Bland bagepulver og mel, tilføj smør og ælt det sammen til en ”sandet” blanding. Tilsæt sukker og æggene (et helt æg og den ekstra blomme), og ælt det godt. Dejen skal være blød uden at klistre. Form dejen til en kugle og pak den ind i køkkenfilm og læg den på køl i minimum 30 minutter.

Efter minimum 30 minutter i køleskab deles dejen i tre lige store dele. En tredjedel lægges til side. Hovedparten af dejen rulles nu ud mellem to stykker bagepapir til den passer i en tærteform (mål: ca. 27 cm i diameter), dejen skal gerne have en højde på 3-4 mm og have en diameter på ca. 30 cm. Læg dejen på plads i tærteformen, når den er rullet helt ud, således at den har en kant på ca. 3 cm højde.
Er der overskydende dej, lægges dette til side sammen med den sidste tredjedel.
Spred nu din valgte marmelade ud over bunden i et jævnt lag.
Rul den overskydende dej ud, og skær den i strimler med en bredde på ca. 2 cm. Disse skal bruges til at afslutte tærten ved at flette eller krydse dem, så de laver et ternet mønster over tærten.
Tærten bages i forvarmet ovn ved ca. 180° C i ca. 30 minutter.

Serveringen, som de ville gøre det på B&B Fior di Farine

Servér med en rig klat creme fraiche til kaffen eller på morgenmadsbuffeten, som de gør det på Fior di Farine, ved siden af de øvrige tørkager og croissanter.

Skulle du få lyst til at smage en autentisk version med ægte piemontesiske varer med mel fra møllen Mulin Sobrino og deres egen marmelade, så kan du booke et ophold på B&B Fior di Farine gennem os.

 
 

Anbefalinger til dig

Villa Sciare Modo

Scillichenti, Sicilien

Azienda Agrituristica Bergi

Castelbuono, Sicilien

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Populært i Piemonte

search map