Gitte og rejsefæller fra Thisted boede på L'Aromatario i Neive fra d. 21. til d. 23. april 2011.
April 2011
Turen var bare pragtfuld. Og i Neive, hvor vi boede hos Rita på L'Aromatario, var der så dejligt. Hun hyggede om os og var så sød og venlig og utrolig hjælpsom. Hun arrangerede, at vi kunne besøge en berømt Grappaproducent, Levi. Ja, Levi selv er død, men det var meget interessant at se destilleriet, og hans assistent var som alle andre meget imødekommende. Desuden arrangerede Rita, at vi kunne besøge hendes svoger vingård, og sikken en mand. Han og hans kvindelige kompanon var bare en oplevelse, søde og venlige og gæstfrie. Fortalte om deres passion for vinproduktion, og bød på fremragende vine med italiensk brød og ost til. En enestående oplevelse. L'Aromatario er et meget hyggeligt sted, og da vi også havde lejet den lille lejlighed, sad vi den ene aften og nød italienske oste, salamier, skinke og svogerens pragtfulde vine. Se, det er livet. Tusinde tak for jeres uvurderlige hjælp. Vi vender selvfølgelig tilbage til Rita, de andre og - jer!