|
Forhåndsreserver nu! Vil du gerne kombinere vinsmagning, en hyggelig middelalderby og let adgang til swimmingpool? Så er Fattoria San Giuliano det rette sted at holde sin Italiensferie. Fra den fint anlagte swimmingpool er der fin udsigt over de nærliggende vinmarker, og selvom man har en følelse af at være langt ude på landet, kan man nemt gå de ca. 200 m op til Neives stemningsfulde gamle bydel.
Du kan reservere din feriebolig eller hotel i dag og vente med at betale til om en uge! Læs mere ![]() ![]() Der er i det hele taget lagt op til en nem og behagelig ferie med gratis overdækket parkering, restauranter inden for gåafstand, smukt poolområde og en god balance mellem by og land. Ved poolområdet beder ...ejerne venligst om at man overholder enkelte regler om at bære badetøfler, skyller sig under den udendørs bruser inden man hopper i poolen og endelig at man respekterer ønsket om begrænset larm og spektakel. Vi gør opmærksom på at ejernes tre venligsindede hunde går frit omkring på stedets gårdsplads. Læs mere om Fattoria San Giuliano
![]()
![]() Dobbeltværelse Rosa - Dette værelse er som navnet antyder malet og indrettet i røde og lyserøde nuancer og har eget badeværelse med bruser og toilet. Værelset ligger på 1. sal. Her er der plads til en ekstra opredning - dog kun til børn op til 10 år. Her er desuden adgang til en stor privat terrasse. ![]()
![]() Dobbeltværelse Blu - Dobbeltværelse Blu er også elegant indrettet med antikke møbler og flotte træsenge. Værelset, som ligger på 1. sal, har eget badeværelse med bruser og toilet, og her er desuden plads til i alt tre personer, da der fast står en ekstra seng i værelset. Fra Blu er der adgang til balkon (på svalegang). Rosa og Blu ligger ved siden af hinanden. ![]()
![]() Dobbeltværelse Gialla - Her er der faktisk mere tale om en lille lejlighed til to personer, som ligger ud til poolen, hvorimod Rosa og Blu ligger inde i gården. Værelset har en fin himmelseng, køkkenhjørne med fire gasblus, køleskab og eget badeværelse med bruser og toilet. Her er også en fin møbleret terrasse med udsigt over landskabet. Ekstra opredning er ikke mulig. ![]()
![]() Etværelseslejlighed Desiderio til 2 personer (med hems og terrasse) - Denne minilejlighed ligger i stueplan, hvor man kommer ind i et opholdsrum med køkkenhjørne (med ovn, fire gasblus, køleskab og spiseplads) og et badeværelse med toilet og bruser. Fra opholdsrummet går der en trappe op til en hems med dobbeltseng (soveværelse), hvorfra der via en gangbro i glas er udgang til en terrasse med udsigt de omkringliggende vinmarker og til Alperne, når sigtbarheden er god. Ekstra opredning er ikke mulig. ![]()
![]() Vinproduktion: Her på vingården producerer de deres egen Barbera d'Alba, Barbaresco, Nebbiolo, Roero Arneis, Dolcetto d'Alba og Moscato Passito. Man kan komme helt tæt på produktionen enten ved at slentre en tur blandt druerne på deres vinmarker, deltage i en vinsmagning eller få en rundvisning i produktionen.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|