Anmeldelser af Albergo Moretti

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Albergo Moretti

Læs personlige anmeldelser af Albergo Moretti som ligger i Piemonte. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Albergo Moretti. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

En gemt lille perle

Ved et tilfælde, ankom jeg og min bedre halvdel til den lille bjergby Moretti og en lørdag i juli 2014. Vi fik anvist et lille, men ordenligt værelse med eget bad og en lille balkon. Vi havde bestilt ophold med halvpension og det kom vi ikke til at fortryde, for med kun 2 andre overnattende gæster havde den mandlige del af værtsparret haft god tid til at kokkerere hele eftermiddagen. Der blev serveret en klassisk italiensk 4 retters menu, og den var særdeles vellavet.

Dagen efter benyttede vi lejligheden til at vandre en tur i de omkringliggende bjerge 13 km blev det til, og så var der endnu engang lagt i ovnen til middagen.

Alt i alt er dette et rigtig hyggeligt hotel, beliggende i en meget lille landsby. Der sker ikke meget, er ikke så frygteligt meget at se på, men hvis man har lyst til at vandre nogle ture og ellers bare nyde stilheden kan man gøre det her og samtidig opleve autentisk italiensk landsbystemning.

Vi var godt tilfredse med hotellets service, og maden virkelig et fund for pengene.

Anbefaling til kommende gæster

Vi kørte en tur til Acqui Terme som ligger ca 25 km fra hotellet - en rigtig hyggelig by med shopping muligheder og stemning.

Albergo Moretti
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Albergo Moretti
Dobbeltværelse med halvpension
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Restaurant
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Suverænt ophold i pimonte

Det har været en stor gave at opleve og bo på Albergo Moretti.
At få indblik i de lokales livsstil, det stille liv og imødekommenhed på den lokale bar.
Værtsparrets gæstfrihed,
Retter vi ikke før har oplevet og vidunderlig vin vi ikke før har smagt.
Stedet kan kun anbefales og vi vil besøge stedet igen.

Anbefaling til kommende gæster

Der er gode vandreture i bjergene, men pas på de er krævende

Albergo Moretti
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed

stedet er ikke lige at komme til, men køreturen værd.
 
Selve indkvarteringen på Albergo Moretti
Dobbeltværelse med halvpension
 
Faciliteter på stedet
Restaurant
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Jakob fra Danmark boede på Albergo Moretti i Moretti fra d. 5. til d. 9. juli 2012.

Turen til Moretti var vores 2 tur til hotellet. De er som tidligere yderst gæstfrie og maden er en oplevelse som kun kan anbefales. Der bliver som udgangspunkt altid serveret 5 retter til en yderst billig pris. Vinkortet er en spændende oplevelse og udfordrer ganen da det er svært at stoppe. Den sidste aften på hotellet orkede vi ikke endnu 5 retter. Derfor spurgte vi om kokken om han kunne nøjes med 2 retter (antipasti + pasta). Pastaen er den bedste jeg har fået til dato og den blev lavet på kun 30 minutter. Moretti får 5 ud af 5 stjerner. En dejlig oplevelse, som bliver gentaget igen til september/oktober hvor vindruerne bliver plukket.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Benjamin og Gurli fra Veksø boede på Albergo Moretti i Moretti fra d. 16. til d. 20. juli 2011.

Opholdet i Albergo Moretti var en sand fryd for ganen. Vi blev trakteret med 4 retter til hvert aftensmåltid, som var yderst veltiberedte og interessante med stor variation. Man følte virkeligt at værten, som betjente os ved bordet, havde lagt sin sjæl i at kreere spændende kompositioner hver aften. Rigtig gode vine til måltidet kunne desuden fås til en rimelig pris. Værelserne var ganske OK og nydeligt indrettede. Det eneste lidt triste ved opholdet var, at så få gæster ud over os besøgte stedet, mens vi var der. Den første dag (lørdag), var kun 2 borde ud over vores besat. De øvrige 3 aftener, var vi de eneste i restauranten udover værtfolkene selv og deres familie. Det er virkeligt synd, da det er et rigtigt godt sted, men måske er det fordi det ligger noget væk fra alfarvej og kysten. Derfor fortjener stedet en effektiv markedsføring, som In-Italia måske kan bidrage til.
Under vores ophold besøgte vi dels Riserva Naturalistica dell'Adelasia, som byder på spændende natur og flotte udsigter over Appeninerne, dels Aqui Terme med rester fra romersk akvadukt. Begge lokaliteter ligger omkring 45 mins. kørsel fra Moretti og kan anbefales. I efterspørger stemningsbilleder. Jeg vedlægger derfor er billede af en gammel brønd i Ponzone ca. 30 mins. kørsel nord for Moretti.

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Jakob og rejsepartner fra Kalundborg boede på Albergo Moretti i Moretti fra d. 30. september til d. 4. oktober 2009.

Det var en superferie. Dejligt område og dejlig mad/vin.
Angående anbefalinger, så havde vi svært ved at finde stedet.
Vi vil anbefale, at et googlekort eller lignende, således man kan forberede sig hjemmefra. Vi ankom først kl 02.00 om natten grundet, at det lå så langt fra alting. Men stedet var perfekt og ejerne laver noget af det bedste mad vi har smagt i lang tid.
Tak for en god oplevelse.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Karin og rejsepartner fra Åbyhøj boede på Albergo Moretti i Moretti fra d. 16. til d. 19. september 2009.

Gennem In-Italia havde vi også booket 4 nætter hos Moretti. Desværre regnede det ret meget og temmelig konstant i næsten alle 4 dage, men derudover var bjergene meget smukke og dejligt rolige. Det ka vi godt lide. Fru Moretti er utrolig sød og venlig, men kan ikke ret meget engelsk og bliver begejstret for ethvert forsøg på at fremstamme italienske gloser. Der bliver lavet rigtig lækkert mad. Vi lod hende overraske os både med mad og vin og det fortrød vi overhovedet ikke. Der sker dog ikke ret meget i den lillebitte by - og købmanden nåede vi aldrig at besøge, for han holdt altid siesta, når vi kom forbi...
I stedet brugte vi stedet som base for udflugter til bl.a. Acqui Terma, Liguriens strande og en smuttur til Monte Carlo Casino for at se på dyre biler... Vi kører ofte meget på vores ferier, og turen til Monaco var nok lige lidt lang, men til gengæld var der meget smukt at køre mellem byer og bjerge, tuneller og broer.
OBS: pas på med at køre i bjergene efter mørkets frembrud - det er svært at finde vej og der er ikke meget lys. Jeg tror vi brugte 1½ time på at finde en vej, som var afmærket på kortet, men som vist ikke eksisterede i virkeligheden. Det endte med, vi kørte ca. 15 km tilbage og tog en længere rute :)

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Birthe & Henning fra Allerød boede på Albergo Moretti i Moretti fra d. 1. til d. 3. august 2009. Derefter boede de i Alba, Moncalvo d'Asti og Orta San Giulio.

Vi har haft en fantastisk spændende tur gennem Piemonte. Vi startede i Moretti, der overraskede os positivt. Det var meget søde mennesker, der gjorde alt for at vi havde det godt. Meget lækker mad! Og det var hyggeligt at bo i en lille italiensk bjergby. Det kom lidt bag på os, at området var så smukt.

I Alba fik vi en fin modtagelse på Hotel Langhe, og havde et dejligt værelse med en stor, skøn terrasse. Morgenmaden var meget fin og i receptionen fik vi mange gode tips om udflugtsmuligheder. Det var hyggeligt med haven, hvor man kan sidde i skyggen. I Moncalvo d'Asti fik vi også en fin modtagelse af det unge par, som i det hele taget var meget venlige og hjælpsomme. Det var meget hyggeligt at spise den lækre aftensmad ude unde pergolaen. Vi besøgte bl.a. Torino, som er en meget smuk by med mange flotte pladser og små parker.

I Orta San Rocco havde vi et værelse med altan med en fantastisk flot udsigt ud over søen og bjergene i baggrunden. Det var dejligt at bo midt i byen.
Vi vil gerne takke jer for den fine betjening vi har fået og de gode forslag til overnatningssteder m.v.
Næste gang vi skal til Italien, vil vi helt sikkert komme ind til jer og få nye gode forslag.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Per og rejsepartner fra Roskilde boede på Albergo Moretti i Moretti fra d. 26. til d. 28. juni 2009.

Begge steder fortjener stor ros.
Der var en rigtig god service, imødekommende og personlig. Begge steder er små, som giver en god intim stemning.

Moretti - Fint værelse der opfylder de krav man kan have.

Maden var begge steder fantastisk og en oplevelse - kan ikke beskrives men skal prøves. Begge steder kan varmt anbefales, og det vil vi gøre til dem vi kender, der skal til det område.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 3 Næste side
 

Lignende boliger

Agriturismo La Traversina

Stazzano, Piemonte

Hotel Rosa

Alassio, Ligurien

Hotel Stazione

Paratico, Lombardiet

Anbefalinger til dig

Agriturismo Bevione

Farigliano, Piemonte

Casale Mattei

Corneliano d'Alba, Piemonte

Populært i Piemonte

search map