Bilferie og kør-selv-ferie til Maggioresøen

Maggioresøen - eller Lago Maggiore - er en eventyrlig kør-selv-destination i Norditalien

Det er eventyrligt at stille bilen og tage de første skridt ud mod Maggioresøens bred, indsnuse den herlige duft fra blomster og træer og lade blikket glide hen over det krystalklare vand og de dramatiske bjergtinder, der danner baggrunden.

Når du står der i gourmet-regionen Piemonte eller i majestætiske Lombardiet, bliver du måske forundret over, hvor hurtigt du kan forelske dig i et landskab – og du vil ikke være i tvivl om, at destinationen er hele bilturen fra Danmark eller Milano værd.

Kør-selv til smukke Maggiore fra Danmark eller Milano

Maggioresøen er et oplagt kør-selv-rejsemål fra Danmark, da den ligger i Italiens nordvestlige hjørne, så det er et overskueligt antal kilometer, du skal tilbagelægge for at opleve dette skønne rejsemål – og er du mere til kombinationen fly og billeje, kan du nemt og bekvemt køre fra den flotte storby Milano, som i øvrigt også er et besøg værd i sig selv. Det er en fordel af holde bilferie, når du bor ved Maggiore, for der er mange spændende seværdigheder i komfortabel køreafstand, så du skal nok få glæde af dit køretøj, selvom det kan være fristende bare at nyde freden med tæerne i søens kølige vand.

- Her kan du læse mere om kør-selv ferie til Italien

Et eventyrligt feriemål: Småøer og imponerende natur

Italien er et land med en pragtfuld natur, og ikke mindst de store søer i Norditalien har en fantastisk tiltrækningskraft på det danske rejsepublikum. Det nemt at forstå, for søerne byder på et usædvanligt smukt landskab, kulturelle og kulinariske oplevelser, en storslået udsigt over vand og mulighed for at dase på søbredden, bade, svømme og dyrke vandsport.

Maggioresøen er landets næststørste efter Gardasøen, og udover det betagende landskab og de hyggelige byer, der omgiver søen, er noget af dens charme de små øer, der ligger ude midt i den, omgivet af det spejlblanke, dybe vand. 

Aktiv ferie i bjergenes dybe ro

Maggioresøen har ikke et stort udvalg af kulturelle seværdigheder; til gengæld vil du kunne nyde roen, skønheden og de mange muligheder for aktiv ferie i fulde drag. Bjergene lokker med sceniske vandreruter, hvor du kan føle dig alene i verden på den gode måde, og nyde uforglemmelige panoramaudsigter over søen. Har du lyst til kulturelle oplevelser, kan det i høj grad anbefales at sejle ud til øgruppen Isole Borromee, hvor du kan nyde synet af barok havearkitektur til den helt store guldmedalje, kunstfærdige hække og buske samt farvestrålende påfugle.

Når du bor ved Maggioresøen, befinder du dig som ovenfor nævnt i enten Piemonte eller Lombardiet. Begge regioner er sande overflødighedshorn af storslået natur, og ikke mindst Piemonte er kendt som den ultimative gourmet-destination i Italien. Tag bilen og kør en tur ud til vindistrikterne, hvor du kan beundre de bakkede landskaber og gøre holdt på vingårde, hvor du kan nyde smagsprøver af nogle af verdens mest berømte vine og købe et par gode flasker med hjem. Eller besøg Piemontes hovedstad Torino eller Lombardiets hovedstad Milano, hvis Maggioresøens ro skulle give dig lyst til lidt afveksling i form af storbypuls. 

Anbefalede ferieboliger til en god bilferie ved Maggioresøen

Nedenfor anbefaler vi dig et par gode ferieboliger ved Maggioresøen, hvor du med fordel kan overveje at bo på din kør-selv-ferie. Husk, at vi har mange flere, og at du altid anbefales at søge videre på vores hjemmeside selv, eller ringe til os og tale med en af vores konsulenter her hos Escapeaway, der kender Italien ned i mindste detalje.

Hotel Ghiffa i Piemonte
Elegant villaferie i 1800-tals villa med stor pool, høj standard og fantastisk søudsigt

Hotel Flora i Stresa, Piemonte
Bo godt ud til søen i den hyggelige by Stresa

Camin Hotel Colomegna i Lombardiet
Smukke botaniske omgivelser ved søen – og jacuzzi i haven!

>> Læs mere om kør-selv-ferie

Kort over Maggioresøen

Populære hoteller ved Maggioresøen

Italien, Norditalien, Piemonte, Stresa
8,4
Meget godt
1748 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 50 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Norditalien, Piemonte, Stresa
9,1
Fabelagtigt
2129 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 50 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Piemonte, Stresa
9,0
Fabelagtigt
2930 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 50 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)