I byen Frabosa Soprana syd for Mondovì ligger Grotta di Bossea i dalen Val di Corsaglia. Grotten blev dannet for ca. 4 millioner år siden, opdaget af nogle lokale i 1850 og åbnet for offentligheden d. 2. august 1974. Grotten anses for at være en af de smukkeste og vigtigste i Italien.
Hanbury Botaniske Haver ligger i byen Ventimiglia, i bugten Capo Mortola, nær den franske grænse. Haverne rummer bemærkelsesværdige genstande som et springvand med en bronzedrage fra Kyoto, en japansk klokke fra 1764, et stykke romersk vej, grotter etc.
Få kilometer fra den sydpiemontesiske by Mondovì ligger Santuario di Vicoforte – en helligdom bestående af kirke, kloster og palads – som anses for et af de vigtigste monumenter i Piemonte. Allerede på lang afstand er det muligt at få øje på dette prægtige bygningsværk. Efterhånden som man nærmer sig, tegner der sig et tydeligt billede af verdens største elipseformede kuppel – som rejser sig stolt mod himlen.
En opmærksom fan har måske bemærket, at Italien ikke har den store tradition for at deltage i det internationale Melodi Grand Prix. Det er der en god grund til. Italien har nemlig sin helt egen sangkonkurrence, som er ganske betydningsfuld for mange italienere.
Området er ud over sin gastronomiske særklasse også en landskabsmæssig åbenbaring med bølgende vinmarker, karakterfulde middelalderbyer og velbevarede fæstninger på bakketoppene, som alt sammen kulminerer med kulturhistoriske hovedby Alba i centrum.
Det pyramideformede bjerg Monviso i Piemonte er en del af Coziealperne. Det rejser sig ensomt og majestætisk og dets placering gør det synligt selv på meget lang afstand. På meget klare dage kan man se bjerget helt fra domkirken i Milano.
Der findes mange af de på italiensk omtalte ’luoghi del gusto’(oversat til dansk kunne dette være delikatesseforretninger eller feinschmecker-oaser) i Piemonte, så nedenstående er et udpluk af disse, og er ment som inspiration til at komme i gang med at opleve regionens store smagsunivers.