Agriturismo i Castellinaldo i Piemonte

Agriturismo Mongalletto

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Værtinden Valentina og hendes trofaste medarbejdere er klar til at give jer en god oplevelse i vinlandskabet. Mongalletto taler nok mest til par på tur, men det betyder ikke, at børn ikke er velkomne. Enkelte værelser har mulighed for en ekstra opredning, men fokus på restauranten og fraværet af børnepoolen taler nu mest til det voksne publikum.

Hvor er vi mon?

Agriturismo Mongalletto ligger fint på kanten mellem by og land - omgivet af vinmarker og alligevel blot ca. godt 1 km op til den historiske landsby Castellinaldo. Der er blandt andet en sti, som fører derop, så man ikke behøver at følge landevejen hele vejen. Mongallettos beliggenhed er ganske fredelig og rolig, da stedet ligger på en blind vej - så trafikken begrænser sig til en traktor eller andre landbrugsmaskiner fra tid til anden. Ud over vinmarkerne kan man i nærheden også se en af Ferreros (dem med Nutella) lagerhaller, hvilket jo egentlig bare minder folk om, at Piemonte er en af verdens vigtigste hasselnøddeproducerende områder. Der er på stedet både parkeringsplads og garage til gæsternes rådighed.

Indtag dine måltider her

Stedets restaurant kan noget helt særligt: Her er både et stort lokale i stueplan, en hyggelig afdeling i vinkælderen og masser af mulighed for at sidde udendørs og spise. Der er åbent både for overnattende gæster og for den udefrakommende sult. Du kan starte dagen med morgenmadsbuffeten, hvor du både finder søde sager, som Italien er kendt for, og mere traditionel morgenmad efter skandinavisk målestok. Også om morgenen kan du naturligvis - afhængig af vejret - vælge enten at spise inde eller ude på terrassen. Til frokost er køkkenet åbent på efterspørgsel - dvs. hvis det aftales på forhånd og i god tid, kan der nemt laves lettere frokostretter. Om aftenen kan du vælge enten at spise a la carte eller halvpension, hvilket dog kræver min. to aftener i træk i restauranten. Ved halvpension serveres en antipasto, en forret eller hovedret og til slut en dessert (i alt tre retter). Hvis du ønsker et alternativ til stedets egen restaurant, så ligger der et spisested Osteria delle Aie ca. 600 m herfra på vej op mod landsbyen.

Få smag for det hele

Betegnelsen 'agriturismo' angiver som regel, at der foregår en eller anden form for lokalproduktion. Agriturismo Mongalletto ejer alle de omkringliggende vinmarker, men de forpagtes ud til andre. Det betyder, at selve produktionen foregår andetsteds, men man kan naturligvis godt nyde deres vin i restauranten alligevel, og der er også mulighed for at købe den med hjem. Endelig kan der også arrangeres vinsmagninger - ligesom stedet også arrangerer madlavningskurser.

Pool med panorama

Fra den store pool har du et fint vue til de omkringliggende vinmarker og til Castellinaldo. Poolen ligger smukt midt i det hele - og her finder du naturligvis også udendørsbruser, liggestole, parasoller, omklædningsrum og toilet. Det gør bare ferien meget nemmere.

Værelserne på Agriturismo Mongalletto

Enkeltværelse (inkl. morgenmad)

Se venligst beskrivelsen for dobbeltværelse.

Dobbeltværelse (inkl. morgenmad)

De 9 værelser på stedet er alle elegante og smagfuldt indrettede. De fleste ligger på 1. sal og er forskelligt indrettede i varme farver og med enkelte antikke elementer. De har alle landskabsudsigt i forskellig grad og råder desuden over aircondition, wi-fi, minibar, lcd sat-tv, værdiboks, skrivebord+stol og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. Enkelte af værelserne har en fransk balkon, som man lige netop kan træde ud på. 3 af værelserne er store nok at rumme en ekstra opredning. Der findes ingen værelser til fire personer.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Agriturismo Le Querce del Vareglio

Canale d'Alba, Piemonte

Fattoria San Giuliano

Neive, Piemonte

Villa Incanto B&B

Treiso, Piemonte

Anbefalinger til dig

Albergo Castiglione

Castiglione Tinella, Piemonte

Hotel Ghiffa

Ghiffa, Piemonte

Populært i Piemonte

L'Anfiteatro

Monforte d'Alba

Casale Mattei

Corneliano d'Alba

search map