Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat

 Vis alle rejseoplevelser fra Agriturismo Il Borgo
Vis alle rejseoplevelser fra Castellinaldo
Niels og rejsefælle fra Esbjerg V boede på Agriturismo Il Borgo i Castellinaldo fra d. 24. til d. 25. juli 2010. Juli 2010
Vi har kun godt at sige om opholdet på Il Borgo i Castellinaldo.

Turen dertil er jo smuk gennem Piemonte, og det var let at finde med GPS. Vi blev ledt lige til døren. Il Borgo ligger i et sving og har en lidt stejl nedkørsel, men gode parkeringsforhold på stedet. Vi følte os taget godt imod af søde velforberedte værtsfolk.

Værelserne har navne efter druesorter, og vi boede på Nebbiolo. Det var godt, passende stort og velindrettet med køleskab. Fint badeværelse og en balkon, hvorfra vi havde en fanmtastisk udsigt over et landskab med nye og gamle vinmarker. En sted til nydelse.

Vi spurgte til mulighed for at gå ud og spise og blev anbefalet Locanda Bricco del Conte, der lå på det højtbeliggende og lukkede torv kaldet Piazza Castello lige overfor Il Borgo. Vi gik ca. 50 meter ned ad vejen ind imod byen lige under slottet og kirken. Gik over vejen op ad den brede trappe forbi kirken og slottet og stod så på Piazza Castello. Et stille men nydeligt torv, hvorfra man havde den smukkeste udsigt over området. Vi spiste ved borde på torvet udenfor restauranten, der ligger for enden af torvet. Udsigten fra stedet er smuk. Vi var de eneste udlændinge. Det kneb for os at fortså beskrivelsen af menuen, da der ikke var noget menukort, vi kunne støtte os til, men atter blev vi mødt med venlighed, og tjeneren fik hjælp fra lokale delvist engelsktalende gæster til at præsentere menuen. Herlig oplevelse. Vi spiste fire retter, fik kaffe, og incl. god lokal vin blev det 70 euro for to. Det var godt.

I Castellinaldo er der mulighed for vinsmagning f.eks. i byens kooperativbygning, Vi fik ikke tid til det, men fik i stedet en vinsmagning hos værtsfolkene på Il Borgo, udmærket. Morgenbordet er rigtig godt og varieret med mange slags ost, frugt, diverse morgenmadsprodukter og mange slags lokalt fremstillet syltetøj.

Vi skulle desværre videre næste dag, men tænker tilbage på opholdet som godt og bestemt et nyt beøg værd. Vi tænker, det er et godt udgangspunkt for at udforske området. Kan anbefales.

For at besvare Jeres spørgsmål konkret:
Ja, vi har bestemt været glade for byen og området. Faktisk har opholdsstedet overgået vore forventninger. Tips til de næstekommende: Giv jer tid og nyd det.
 
 
Vis alle rejseoplevelser fra Agriturismo Il Borgo
Vis alle rejseoplevelser fra Castellinaldo

Vis oversigt over alle rejseoplevelser
Agriturismo Il Borgo

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Piemonte
Her ligger Agriturismo Il Borgo
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Castellinaldo
  • fra København: 1600 km
  • fra Oslo: 2148 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 
Rejseoplevelse fra
Agriturismo Il Borgo

"Byen og området var dejligt. Frodigt og grønt."
Læs mere


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!