Ferie og rejser til Norditalien

Holde ferie i dejlige Norditalien
 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0

Henter indhold

Italien er et land, der bliver ved med at fascinere sine besøgende. Noget af det, der karakteriserer Italien – ud over usædvanligt lækker mad, smuk arkitektur og et skønt klima – er landets enorme variation. Uspolerede bjerge, dybe søer, vulkaner, hvide sandstrande, frodige, grønne landskaber, pulserende storbyer og charmerende landsbyer: Italien har det hele og meget mere til.

Store forskelle på Norditalien og resten

Landets 20 regioner er alle vidt forskellige, men en vigtig skillelinje i Italien går mellem nord og syd. Der eksisterer ikke en helt præcis definition på, hvad der er Norditalien, og hvad der er Syditalien.

Der er både ægte kontroverser mellem nord og syd, som eksempelvis det politiske parti Lega Nords lejlighedsvist udtrykte ønske om at løsrive de to dele fra hinanden, og mere humoristiske og venskabelige drillerier mellem nord- og syditalienere. Det sidste fylder heldigvis mest, og som feriegæst har du kun glæde af, at nord og syd konkurrerer om, hvem, der kan lave den bedste mad, eller hvem, der kan tage mest varmt og imødekommende imod gæster.

Følgende regioner vil de fleste betegne som tilhørende den nordlige del af Italien – og her er et par korte anbefalinger til din ferie i hver enkelt region:

 >>> Se en oversigt med alle rejsemål i Italien

Stor kulturel variation og de smukkeste byer

Hvis du er til byferie og gerne vil kombinere det med en tur til Norditalien, tænker du på den helt rigtige måde. I Norditalien ligger nogle af Europas mest storslåede byer, og både Firenze, Venedig, Milano og Siena står som mesterværker i sig selv. Disse byers arkitektur vil få dig til at tabe vejret over menneskers genialitet og sans for æstetik, samt over Italiens kulturelle rigdom.

Inden for Norditaliens uformelle grænser vil du opleve stor variation regionerne imellem. I Piemonte vil du visse steder nærmest føle dig, som var du i Frankrig, i Sydtyrol er tysk det dominerende sprog, og i Friuli-Venezia-Giulia i det nordøstligste hjørne møder du en imponerende etnisk og sprogmæssig cocktail, der inkluderer slovensk.

Generelt er tendensen, at jo mere, du bevæger dig mod midten af Italien, jo mere ærke-italiensk bliver kulturen i den forstand, som de fleste danskere forestiller sig det. Når du så kommer til Syditalien, bliver kulturen langsomt mere latinsk og med præg af mellemøstlige træk.

Få det bedste ud af din ferie i Norditalien

Det eventyrligt smukke og varierede Norditalien er en fryd at udforske, og hvis du vælger at rejse med In-Italia, kan du bo på nogle af områdets dejligste hoteller og gøre brug af vores store ekspertise i Italien før og under din rejse. Vores lokalkendskab hjælper dig med at få det optimale ud af din ferie i Norditalien.

Det er svært at fatte sig i korthed, når man skal beskrive Norditalien, der som område er usædvanligt rigt på både natur, kultur og historie. Faktisk er det svært i det hele taget at beskrive det – der er ingen tvivl om, at Norditalien er noget, man skal opleve selv. Vi vil dog alligevel forsøge at give dig et indtryk af de mange attraktive muligheder, du har, når du beslutter dig for at din rejse skal gå til Norditalien.

Kør-selv-ferie til Norditalien

Der er, som vi kort skitserede på listen over de norditalienske regioner, mange måder at gøre det på, når du vil holde ferie i Norditalien.
Du kan udforske Norditaliens fantastiske landskaber, slotte og småbyer på en kør-selv-ferie, hvor du har maksimal frihed og fleksibilitet. Sådan en oplevelsesrig ferie, hvor kun I selv fastsætter rammerne, vil både du selv, din partner og dine børn huske tilbage på glæde i mange år fremover.

Top 3 rejsemål for kør-selv-ferie til det nordlige Italien
- Kør-selv ferie til Gardasøen
- Kør-selv ferie til Toscana
- Kør-selv ferie til Bibione og Lido di jesolo på Adriaterhavskysten

Storbyferie i Norditalien

Eller hvad med at pifte hverdagslivet op eller genoplive kærligheden med en storbyferie eller forlænget weekend, hvor du bor centralt i romantiske Venedig, fantastiske Firenze eller majestætiske Milano og nyder godt af disse byers mange tilbud? Shakespeares smukke Verona, hvor Romeo og Julie udspiller sig, er også et klassisk rejsemål til storbyferien.

Top 3 for rejsemål for ferie i storbyer i det nordlige Italien
- Storbyferie i Venedig
- Storbyferie i Firenze
- Storbyferie i Milano

Familieferie i Norditalien

Hele familien vil elske en ferie i landlige omgivelser i Toscana, hvor I kan nyde en svalende svømmetur i hotellets pool og bor i gåafstand til en lille kurby – eller hvad med en skøn familieferie ved klassiske og dejlige Gardasøen, hvor du slapper af i oliventræernes skygge, mens børnene leger?

Top 3 destinationer for familieferie i Norditalien
- Familieferie ved kysten i Toscana
- Familieferie ved den sydlige del af Gardasøen
- Familieferie i Caorle syd for Venedig

Madkulturen i Norditalien er hele rejsen værd

Norditalien er fyldt til randen med museer i verdensklasse, romerske ruiner, storslåede byer, vingårde og pittoreske småbyer spredt ud over det maleriske bakkelandskab, der kendetegner en stor del af området. Du kan spise din middag på forfinede restauranter, der er så berømte, at de knap nok finder det nødvendigt at reklamere med deres Michelin-stjerner.

Du kan dog også indtage din mad i afslappede omgivelser ved siden af den lokale katolske præst og den lokale politichef i Norditaliens mange osteriaer (små lokale spisesteder) og trattoriaer.

Disse steder er ofte familiedrevne, og ejerne har brugt generationer på at udvikle deres egen, perfekte version af de lokale specialiteter, der helt sikkert vil få dine tænder til at løbe i vand.

I Norditalien, hvor man mange steder gør en dyd ud af at bruge lokale råvarer og tage sig god tid til at tilberede maden, udgør mad og vin ofte centrum for hyggeligt samvær. Det vil du også opleve på din ferie, hvor den smagfulde, norditalienske rødvin vil være perfekt følgesvend til eksempelvis mørt oksekød tilberedt med rige, cremede saucer, friske urter og hvidløg. Smagsoplevelsen vil kun blive overgået af den hyggelige stemning på de lokale spisesteder, hvor nydelsen af maden og afslappet samtale går hånd i hånd.

Ferie inden for kørselsafstand

Når du først har overstået de ca. 1.100 km mellem Danmark og Italien, så venter der dig storslået natur og hyggelige byer i Norditalien. Maden, dialekten, arkitekturen og landskabet ændrer sig over korte afstande fra region til region.

Prøv fx Liguriens middelalderbyer i pastelfarver, der ligger som perler langs med Den Italiensk Riviera og som bindes sammen af smukke strande og forrevne klippestrækninger. Eller shop amok i Milano, Bergamo eller Bologna. Du kan også vælge stemningen ved søerne - måske stort, klassisk og turistvenligt som ved Gardasøen eller mere intimt og upoleret som ved Ortasøen eller Iseosøen. Endelig er der vindistrikterne eller det store trækplaster ved Adriaterhavskysten: Lange, brede sandstrande så langt øjet rækker. Børnene vil elske det. Norditalien lader til at kunne det hele - og have noget for både store og små.

 
 

Populært i Toscana

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno

Locanda del Borgo

Sestri Levante

Valbella

Bibione

search map