Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
 
Send til en ven
Bookmark and Share
Man tror, man kender Italien til bunds - og alligevel formår den historiske kystby Termoli at dukke op som en yderst behagelig overraskelse langs Adriaterhavskysten i den lille oversete region Molise.


Termoli er smuk! En lang række elementer gør, at Termoli tager sig godt ud fra alle sider: blandt disse elementer kan man med lethed fremhæve Svevo-fæstningen, den gamle bykerne med ringmur og kulørte husfacader, de traditionelle fiskeposter trabucchi og endelig den lange, brede sandstrand samt det gennemsigtige Middelshavsvand.

Havnen i Termoli, hvorfra der er færgetrafik til Tremiti-øerne

Den gamle bydel


Den gamle bydel, Borgo Vecchio, ligger hævet over havet på et fremspring og virker tilsyneladende uindtagelig med sin beliggenhed og den ubrudte ringmur. Der har også været god grund til at passe på byen, for fjenderne, som gennem tiderne har lagt vejen forbi, har været mange. Den velbevarede, gamle bykerne er sammenstrikket af et virvar af små gyder, hvoraf mange ved vejs ende åbner sig i små stemningsfulde torvepladser eller mod det uendelige hav. Særlige bygningsværker i den gamle bydel er den romanske domkirke fra 1200-tallet og fæstningen Castello Svevo, som kan dateres helt tilbage til normannerne omkring år 1000 - den fungerer i dag som regionalhistorisk museum. I den gamle bydel ligger der et par enkelte spisesteder - ellers finder man primært byens forretningsliv i gaderne, som grænser op til. I byen fejres hvert år den 3. august helgenen San Basso ude på vandet, mens man den 15. august fejrer Solimano II's plyndringstogt med masser af fyrværkeri.

Den uindtagelige borg Castello Svevo

Stranden


For foden af den gamle bydel begynder den lange, hvide sandstrand, som lader til at fortsætte, så længe øjet kan følge med. Det første lille stykke er offentligt og derfor gratis, mens resten er serviceret strand med lidoer. Stranden er tildelt det Blå Flag som bevis for sin høje standard. Der er gode parkeringsmuligheder i Via Oliviero, som ligger centralt både i forhold til strand og den gamle bydel.


Hvordan kommer jeg derhen?


Termoli ligger i regionen Molise langs Adriaterhavskysten. Mod nord grænser den op til Abruzzo og mod syd til Apulien. Man kan med fordel flyve til Pescara, hvorfra der er ca. 110 km til Termoli. Alternativt er der godt 300 km fra Rom, godt 200 km fra Napoli og godt 200 km også fra Bari, som er det bedste alternativ, da der er motorvej hele vejen og kun tager ca. 2 timer. Der er togstation i byen, ligesom motorvej A14 (Bologna-Bari) går lige til døren.


Nærområdet og udflugtsmuligheder


Termoli er så heldig at have en velfungerende havn, hvorfra den primære rute til Tremiti-øerne udgår. Der sejles i øvrigt til øerne via sekundære ruter fra Rodi Garganico, Peschici og Vieste. Havnen har gode parkeringsmuligheder og Tremiti-øerne er oplagte som heldagsudflugt med base i Termoli. Af andre udflugtsmuligheder anbefaler vi den historiske kystby Vasto (30 km) eller Gargano Nationalpark, som med sin regnskovslignende vegetation, smukke sandstrande og kridtklinter blot ligger en times kørsel væk. Endelig kan det anbefales at udforske hjemmeregionen Molise, hvor man om nogen steder har mulighed for at opsøge det autentiske og originale. Prøv fx Agnone som er verdenskendt for sin fremstilling af kirkeklokker.



For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Molise
Termoli - Molise
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Termoli
  • fra København: 2004 km
  • fra Oslo: 2603 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd