Mere end 40 % af Molise er dækket af bjerge og resten af regionen fremstår grøn og frodig. Man får et godt indblik i dens vilde skønhed, hvis man tager en tur til Matese-området, der ligger på grænsen til
Campania.


Her lever ørne, vildsvin, bjørne og ulve i de dybe skove, men den slags afholder nu ikke de lokale fra at komme her i stort tal, især om efteråret hvor bjergene er spækkede af gode spisesvampe.
Et andet godt sted at udforske naturen i Molise er i Nationaparken for
Abruzzo,
Lazio og Molise, der er dækket af store bøgeskove, og som er blandt de ældste nationalparker i Italien (1923). Parken er beliggende i et nord-vestligt hjørne af regionen. Her finder man en meget interessante natur, da parken rummer en tredjedele af alle de botaniske sorter, der findes i hele Italien. Parken dækker et areal, der spreder sig over ca. 44.000 hektar og har over 50 afmærkede stier, der henvender sig både til vandreren men også mountainbikekøreren, og dernæst findes der ved parken to søer, der dog er beliggende i
Abruzzo, til dem, der foretrækker at padle sig frem i en kano: Lago di
Barrea (tættest på Molise) og Lago di
Scanno.
Men sandheden er, at det meste af regionen fremstår som et stort uberørt naturområde, der bare venter på at man komme og tager det ind, vandrer eller kører igennem det, plukker det, smager på det og nyder det.