Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Man skal lede længe efter en ækvivalens til udsigten både til og fra den lille bjerglandsby Agnone. Agnone befinder sig dybt inde i den lille, endnu ukendte, dog højst besøgsværdige region Molise tæt på Abruzzos grønne hjerte og høje bjerge.

Beliggenheden

Landskabsmæssigt befinder byen sig i et bjerglandskab, der dog mest af alt minder om et forvokset bakkelandskab, for bjergene er bevoksede og opdyrkede. Udsigten er således sirlige, menneskeskabte matrikler i alle naturens farver fra mørkebrunt til sitrende lysegrønt over rosa-lilla nuancer derimellem, kun afbrudt af en arkitektonisk smuk betonbro, der skærer gennem landskabet og medvirker til, at man ved, at det er virkeligt, det man ser på – og så er der skovene. Men højderne antyder, at der er tale om bjerge, og vidderne…indgyder ophøjet ro og lyst til bare at kaste stængerne op på den omgivende lave bymur og sidde. Bare sidde dagen lang og nyde udsigten. Som indbyggerne selv siger det: ”Vi glemmer hvor smukke omgivelser, vi bor i, men bliver mindet om det, når turisterne kommer herop og smider benene op og bare sidder og kigger ud en hel eller halv dag”.
Som byen ligger som en kongekrone på sin bjergtop 900 m.o.h., med sine nabobyer ligeledes kronende på hver sin bjergtop, og de snoede bjergveje, der snor sig op ad bjerget, giver alt sammen lyst til at vandre, cykle, klatre, gå eller køre derop … om ikke for at se byen, så for at nyde udsigten og turen derop.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Byen

Agnone består som så mange af de italienske middelalderbyer af en ældre bydel og en forgrening ud i en nyere bydel. Men selv den mere pulserende, nyere bydel er indbydende med handelsliv, cafeer, spisesteder og nødvendigheder som benzinstation, apotek, mm. I den mere stille, historiske kerne finder man Piazza Plebicito, som er den centrale plads. Her ligger en bar, en tobakshandler og andre småbutikker samt en fontæne med rent drikkevand i. Der er naturligvis dedikerede udsigtspunkter i byen, og for børnefamilierne kan vi oplyse, at der ligeledes findes legepladser i byen.

Byen har små 5.000 indbyggere samt 16 kirker og af disse 16 bør man især nærstudere træ-alteret i kirken Sant’Emidio. Det er oplagt at tænke, at dette høje antal kirker skyldes byens verdenskendte produktion af kirkeklokker. Familievirksomheden Pontificia Fonderia di Campane Marinelli er i dag åben for besøgende og har desuden indrettet et museum Museo della Campana over deres klokke-produktion. Familieforetagendet er det næstældste i verden i dag og stammer tilbage fra år 1000.

Kvalitetsstempling

Byen er blevet tildelt det såkaldte Bandiera Arancione, der uddeles af Touring Club Italy til mindre, smukke middelalder landsbyer for deres kvalitet som turistmål. Dette Orange Flag er søster til Det Blå Flag, som tildeles miljørigtige og sikre badestrande. Og mere behøver man egentlig ikke sige om Agnone.

Markedsdag

Der er marked i byen om lørdagen.

Udflugter og afstande

Er man til en aktiv ferie, er der utallige vandrestier i det UNESCO-beskyttede naturområde Riserva Naturale Orientata di Collemeluccio e Montedimezzo, som er en smuk mulighed for at udforske nærmiljøet omkring Agnone til bens.

Ønsker man at kombinere en ferie heroppe med muligheden for at bade, kan det oplyses at vejenes beskaffenhed mod kysten er så brede, at man snildt kan køre til kysten for at bade enten ved Termoli (Molise) eller Vasto (Abruzzo) med circa en times tid til rådighed.

Af seværdige byer i regionen og området bør nævnes Isernia, der bl.a er kendt for sin kniplinge-produktion. Afstanden er ca. 45 km. Og Frosolone, der er kendt for sin kniv- og sakseproduktion. Afstanden er ca. 40 km.

I følgende byer finder man en international lufthavn: Rom (200 km), Napoli (145 km), Pescara (95 km) og Bari (280 km).

 
 
search map