Agriturismo i Urbania i Marche

Agriturismo Parco Ducale

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Tilsæt så middelalderbyen Urbania, som blot ligger ca. 1 km væk, og solen vil skinne lidt ekstra på dig. Du kan tilmed vælge enten at bo i værelser og få morgenmaden serveret - eller i lejligheder med køkken, hvor du er mere uafhængig og kan vælge selv at lave mad.

Grøn og blå: Romantisk parkanlæg og tillokkende swimmingpool

Agriturismo Parco Ducale's største udfordring er, at gæsterne kun modvilligt tager afsked med stedet efter endt ophold. Og man forstår dem godt: De grønne omgivelser i det store parkanlæg gemmer på både karakterfulde træer, roser og velduftende lavendel. Alt dette kan nydes fra poolen, hvor man finder parasoller og liggestole samt et belejligt omklædningsrum og bruser. Fra Agriturismo Parco Ducale går der en sti ind til middelalderbyen Urbania, hvor man sendes tilbage til historiebøgerne. Urbania er hyggelig og byder både på handelsliv og restaurationsliv. Nærmeste kyst og strand er i Fano, ca. 40 km væk. Der er i øvrigt gratis parkering på stedet.

Pejsestue og morgenmadssal

Når man er færdig med at betragte den smukke, aldrende arkitektur - både stedets egen og nabohertugboligen, der benyttes som jagtresidens - så kan man søge ind i pejsestuen, hvor der er bløde møbler, wi-fi (kun her) og klaver. Ved siden af ligger morgenmadssalen, hvor dagens første måltid serveres som buffet. Der er på solrige dage også mulighed for at nyde den udendørs med vue til haven. Værterne har en sprogskole i nærheden og tilbyder også madlavningskurser og keramikkurser - hvilket også kan arrangeres på selve stedet. Der er desuden et lille fælles vaskeri (mod tillæg) på stedet.

Værelserne på Agriturismo Parco Ducale

Dobbeltværelse (inkl. morgenmad)

De seks værelser er fordelt med fire i hovedbygningen (1. / 2. sal) og to i en sidebygning (1 i stueplan og 1 på 1. sal). Kun værelserne i hovedbygningen har aircondition (kan godt garanteres på bestillingstidpunktet, hvis der er flere ledige). Alle værelserne har minibar, tv med italienske kanaler, elkedel til the/kaffe og badeværelse med toilet og bruser. Ekstra opredning er ikke mulig.

Toværelseslejlighed med 2+2 sovepladser

De fem minilejligheder er fordelt med fire i hovedbygningen (1. / 2. sal) og en i en sidebygningen i stueplan ud mod poolen. Kun lejlighederne i hovedbygningen har aircondition (kan godt garanteres på bestillingstidpunktet, hvis der er flere ledige) - men til gengæld har lejligheden i sidebygningen privat terrasse. Alle lejlighederne har tv med italienske kanaler, elkedel til the/kaffe og badeværelse med toilet og badekar. De består af et soveværelse med dobbeltseng og et opholdsrum med 1½-mands-sovesofa (kun til børn) og køkkenhjørne med køleskab, kogeplader og ovn. NB: I flere af lejlighederne går man gennem soveværelset for at komme til badeværelset.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Ca' le Suore

Cagli, Marche

Agriturismo Ca' Cirigiolo

Apecchio, Marche

Anbefalinger til dig

Residence Costazzurra

Grottammare, Marche

Casa Oliva

Bargni di Serrungarina, Marche

Populært i Marche

Villa Cicchi

Ascoli Piceno

Hotel Emilia

Portonovo

Casa Oliva

Bargni di Serrungarina

search map