Ferie i Recanati
Den lille historiske by Recanati ligger på toppen af en bakke i et kuperet terræn med vinstokke og olivenlunde. Her er blot 10 kilometer ud til de dejlige strande langs kysten i Porto Recanati og mindre end en time til bjergene længere inde i landet.
![]() ![]() Recanati ligger i provinsen Macerata og blev grundlagt i år 1150 e.Kr. Den ligger i en halvcirkel ud mod dalen og kan sammenlignes med et kæmpe amfiteater i landskabet. Byen strækker sig gennem en lang gade med den centrale plads Piazza Leopardi midt på. Her er bredt udvalg af restauranter, der serverer de lokale, traditionelle retter fra Marche-regionen. Butikker med tøj, sko, fødevare etc. er også at finde. ![]() ![]() Bysbørn Byen er hjemby for flere berømtheder som operasangeren Beniamino Gilgi og poeten Giacomo Leopardi. Netop disse mænd er grunden til at Recanati er blevet tildelt kælenavnet Poesiens by. Operasangeren Beniamino Gigli blev født i Recanati i 1890. Han var en af de mest velansete tenor-sangere af sin tid og var anerkendt i hele verden for sin smukke stemme. Han startede sin sangkarriere som kordreng i Recanatis katedral. Giacomo Leopardi blev født i Recanati år 1798. Sammen med Dante Aligheri betragtes han som Italiens største digter og filosof. En anden berømthed er den italienske renæssancemaler Lorenzo Lotto, der levede fra år 1480 til år 1557. Han var gennem flere år bosat i Recanati og i dag kan man se et af hans mest berømte værker maleriet Annunciation, på byens museum Villa Colloredo Mels.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|