Dette pas ligger på den antikke Via Flaminia, ca. 35 km. fra Pesaro. Passet har stor historisk betydning p.g.a. de bygningsværker der igennem tiderne er blevet udført, først af etruskerne, senere af romerne (fæstningsmure, tunneller og sprængninger i klippen). Stedet har ligeledes altid været centrum for store slag og kampe.
Urbino er en af de største arkitektoniske perler i Italien. Byen ligger smukt med udsigt over det karetaristiske, bakkede landskab, og er eventyrlig og overvældene i al sin velbevarede pragt. Den bør ofres et besøg hvis man overhovedet har mulighed for det. Det er en udpræget renæssanceby, entydigt manifesteret af det berømte fyrstepalads Palazzo Ducale, som den progressive renæssancefyrste Federico da Montefeltro lod opføre i sidste halvdel af 1400-tallet.
Gubbio er en af de mest intakte middelalderlige byer, som overhovedet kan besøges i Italien.
Dens historie er rig på religiøse begivenheder og personligheder, der gør den til en af de mest besøgte byer af de katolske pilgrime.
I Riccione ligger denne imponerende seværdighed, der udgør en park på hele 111.000 m² med indtil flere forskellige naturoplevelser. Her er havskildpadder at finde samt masser af søde delfiner og andre dyr der lever i vandet. De bor i store bassiner som man blandt andet kan udforske nede fra, for rigtig at kunne opleve dyrenes færden i vandet.
Le Grotte di Frasassi ligger i Genga, tæt på Fabriano. Disse smukke drypstenshuler blev først opdaget i 1971. Farverne er meget velbevarede, da de kun har været udsat for få års slid og lyspåvirkning, og de er således nogle af Europas mest spetakulære huler.
Vi har udvalgt tre store vandringsruter i Nationalparken Monti Sibillini efter længde: En kortere vandring, en lidt længere og den sidste – og længste – tager en helt til Monte Vettore. Selv om bjerget er velbesøgt og ruterne velafmærkede, bør man altid medbringe kompas og kort for en sikkerheds skyld.
Denne naturskønne nationalpark ligger på grænsen mellem Marche og Umbrien, og er en del af bjergkæden Appeninerne. Monti Sibillini er, efter Gran Sasso og La Maiella, det trejdestørste bjergmassiv i Appeninerne, med 16 bjergtinder på mere end 2000 meter. Naturen i parken er imponerende