Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
     
Print
Bookmark and Share
Marche er en dejlig region i Centralitalien langs Adriaterhavskysten. Kyststrækningen byder på dejlige sand- og stenstrande og imponerende klipper bl.a. Monte Conero nord for byerne Sirolo og Numana. Regionhovedstaden Ancona er en af Italiens mest levende havnebyer.

Sirolo

Af uvisse årsager er Marche endnu ret ukendt blandt skandinavere og regionen kalder sig selv "Italiens bedst holdte hemmelighed". Det er virkelig en skam at ikke flere kender Marche, eftersom regionen har næsten alt hvad hjertet kan begære: 180 km kyst med forskelligartede strande, flere hundrede historiske, kulturelle og religiøse seværdigheder og hele 71 historiske teatre og en vidunderlig natur - regionen huser to nationalparker, fire regionalparker og fem naturreservater.
Man bør heller ikke glemme det fabelagtige køkken og de dejlige vine som de i regionen er meget stolte af, bl.a. Rosso Piceno og Rosso Conero og den verdenskendte hvide Verdicchio fra området omkring byen Jesi.

Et ophold i de såkaldte trøffeldale i den nordlige del af regionen (f.eks. byerne Apecchio, Acqualagna og Piobbico) er en storslået oplevelse som en hver gourmet eller naturelsker bør unde sig selv. Et ophold i trøffeldalene er også et godt udgangspunkt for at opleve nogle af Marches klassiske byer, f.eks. Urbino og Urbania, hvor især Urbino har meget at tilbyde kulturinteresserede.

Conero Naturreservat

De mange naturområder bl.a. Conero Naturreservat, "Gola della Rossa e di Frasassi" og Monti Sibillini Nationalpark har masser at byde på. Førstnævnte tager udgangspunkt i kyststregningens eneste bjerg, Monte Conero. Bjerget er dækket af skov, og der findes en del stier og veje, der er egnede både til spadsereturer, trekking og mountainbike. Der er mange udsigtspunkter fra bjerget, hvorfra man kan nyde udsigten over Adriaterhavet.

"Gola della Rossa e di Frasassi" rummer et imponerende antal klipper samt de berømte drypstenshuler Frasassi Grotterne, der blev opdaget tilbage i 1971 og som varmt kan anbefales at besøge, da det venter en yderst imponerende oplevelse for den besøgende.

Monti Sibillini Nationalpark strækker sig over 70.000. hektar og omfatter 18 kommuner, både i Marche og i Umbrien. Der findes mange rigtig gode trekking-ruter, bl.a. én der ender i den fantastiske bjergsø 'Lago di Pilato' ca. 1500 meter over havets overflade. Der er ligeledes rigtig mange småbyer i Sibillini-bjergene, hver med deres karakteristika. På højsletten omkring den pittoreske by Montemonaco dyrkes der linser, som sælges både i og udenfor Italien. Der produceres desuden pølser, skinker, oste, honning m.v. i bjergene, som sælges fra små boder og forretninger i småbyerne.

Marche rummer en række interessante byer, store som små, med mange seværdigheder fra især Middelalderen og en god og autentisk stemning - netop fordi regionen ikke er indvaderet af turisme i samme grad som den omkringliggende og mere kendte naboregioner. Vi anbefaler at man besøger f.eks. Ascoli Piceno, Macerata, Recanati, San Severino Marche, Urbino og Urbania. Er man til trøfler, kan man med fordel tage til "trøffelbyen" Acqualagna eller bo midt i Trøffeldalene. .




Vi anbefaler

Agriturismo La Campana (Montefiore dell'Aso) Agriturismo La Campana (Montefiore dell'Aso) in-italias klassifikationin-italias klassifikationin-italias klassifikationin-italias klassifikation
Familiedrevet agriturismo beliggende på et udsigspunkt uden for Montefiore dell'Aso og kun ca. 7 km fra Adriaterhavets strande. Ved gården er der en flot pool, tennisbane og restaurant samt en række værelser med eget bad og balkon eller terrasse.
Hotel San Domenico (Urbino) Hotel San Domenico (Urbino) in-italias klassifikationin-italias klassifikationin-italias klassifikationin-italias klassifikation
Hotellet ligger så centralt som man overhovedet kan ønske sig, på byens hovedtorv, Piazza Rinascimento, lige overfor fyrstepaladset Palazzo Ducale. Der er tale om et gammelt, smukt kloster fra 1300-tallet, der i år 2000 blev omdannet til hotel.
Gallery Hotel Recanati (Recanati) Gallery Hotel Recanati (Recanati) in-italias klassifikationin-italias klassifikationin-italias klassifikationin-italias klassifikation
På Gallery Hotel bor man i elegante og historiske omgivelser i et roligt område af den kønne lille by Recanati. Det venlige og imødekommende personale byder én velkommen i hotellets reception. Alle værelser er rummelige og flot indrettet og har aircondition, internet og mange andre faciliteter.


Ferieforslag Her kan I holde ferie Rejseoplevelser Udflugter
Conero Naturreservat
Min italienske drøm
Trøffeldalene i fred og ro
 
Vælg andre byer til venstre eller klik her for flere søgemuligheder


Vis kort over de steder i Marche hvor vi tilbyder indkvartering
fra Apecchio
fra Bargni di Serrungarina
fra Cagli
fra Cantiano
fra Frontino
fra Genga
fra Ginestreto
fra Grottammare
fra Marcelli di Numana
fra Marina di Massignano
fra Marotta
fra Mergo
fra Mogliano
fra Montecarotto
fra Numana
fra Pesaro
fra Piobbico
fra Porto Recanati
fra Portonovo
fra Ripatransone
fra Sirolo
fra Smirra
fra Tolentino
fra Urbania
fra Urbino
Cagli
Frasassi Grotterne
Furlo Passet
Gubbio (Umbrien)
La Via Flaminia
San Leo Borg
San Marino Republikken
Urbino

Se alle udflugtsforslag i Marche



For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien Marche


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd