Feriebolig i Tignale sul Garda ved Gardasøen

Residence Panoramic La Forca

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Tignale hører til Italiens bedst velholdte og maleriske landsbyer (Borghi più belli d’Italia), og det er ikke uden grund. Bydelen Gardola er virkelig enestående charmerende og emmer af velvære og god stemning. Den lille by har alt hvad du behøver uden at være overbelastet af turismen trods nærheden til Gardasøens bredder.

Panoramisk og børnevenlig beliggenhed

La Forca ligger uden for byen på et udsigtssted, hvor vejen ender. Trafikken er derfor meget begrænset, og du vil nok tilbringe megen af din tid på La Forca med kroppen vendt mod Gardasøen, mens børnene får glæde af poolen.

Aktiv ferie for de veltrænede

Fra Tignale kommer du nemt og ret hurtigt ned til Gardasøens vestlige bredde. Du kan på relativt kort tid komme ned til Limone og Riva i den nordlige del af søen eller Salò og Gardone mod syd, hvor du finder imponerende villaer og haver fra 1900-tallets begyndelse. Bliv ellers i bjergene ved søen, hvis du vil vandre og opleve den flotte natur, der præger bjergene og højsletten på denne side af Gardasøen. Cykling er også en mulighed, men vær forberedt på, at du skal enten være i rigtig god form eller have en el-cykel, for her er der virkelig stejl.

Restaurant på La Forca

Smag de lokale retter på restauranten i hovedbygningen. Du har mulighed for at spise buffet i den store sal eller vælge en mere intim atmosfære og flere retter i den mindre stue, hvor der er bordbetjening. Ønsker du fuld afslapning på ferien, kan du melde dig og din familie til morgenmadsbordet, som du kan nyde indendørs eller på terrassen med søudsigt. Prisniveauet er overkommeligt, og portionerne som regel generøse.

Alle lejligheder har sydvendt balkon med søudsigt

Indretningen er enkelt og gammeldags uden for megen opmærksomhed på design. Men de er rummelige, og du kan sove ordentligt samt lave din egen mad, hvis du ønsker det. Hvad du sikkert ikke vil glemme, er den brede balkon eller terrasse, der hører til hver lejlighed. Den er årsag nok til at komme her: udsigt og atter udsigt. Du finder wi-fi internetadgang, men kun i de fælles områder.

Lejlighederne på Residence Panoramic La Forca

Toværelseslejlighed standard med 2/4 sovepladser (med sydvendt balkon og søudsigt)

Lejlighederne består af opholdsstue med køkkenhjørne samt to sovepladser i sovesofa, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Fra lejligheden er der desuden udgang til sydvendt balkon med søudsigt.

Treværelseslejlighed standard med 4/6 sovepladser (med sydvendt balkon og søudsigt)

Lejlighederne består af opholdsstue med køkkenhjørne samt to sovepladser i sovesofa, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge eller køjeseng og badeværelse med toilet og bruser eller karbad. Fra lejligheden er der desuden udgang til sydvendt balkon med søudsigt.

Treværelseslejlighed superior med 4/6 sovepladser (med bred sydvendt balkon og søudsigt)

Lejlighederne består af opholdsstue med køkkenhjørne samt to sovepladser i sovesofa, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med toilet og bruser eller karbad. Fra lejligheden er der desuden udgang til stor sydvendt balkon med panoramisk søudsigt.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Residence La Rotonda

Tignale sul Garda, Lombardiet

Residence Vico

Idrosøen, Lombardiet

Residence Besass

Tignale sul Garda, Lombardiet

Anbefalinger til dig

Hotel Europa

Limone sul Garda, Lombardiet

Residence La Rotonda

Tignale sul Garda, Lombardiet

Residence Terry Apartments

Tremosine, Lombardiet

Populært i Lombardiet

Hotel Locanda Ruscello

Limone sul Garda

Garda Village

Sirmione - Colombare

search map