Ferie i Puegnago
Puegnago er en af de mange mindre byer som ligger ved Gardasøen lige syd for Salo og på vejen mod Desenzano. Byen har samme navn som kommunen, der består af 6 mindre ”fraktioner” som benævnes ”località” på italiensk. Disse hedder Raffa, Mura, Palude, Monteacuto, Castello og S. Quirico.
![]()
![]() De ligger alle i de bløde grønne bakker, som også betegnes som Colline Moreniche, og som udgør et spændende landbrugsområde, hvor der både dyrkes vin, oliven, majs m.m. – og hvor man finder et væld af hyggelige småbyer med gode lokale restauranter. Flere af disse byers historie går tilbage til middelalderen, og mange af dem har deres egen private borg med tårne, som man kan gå på opdagelse i.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|