Residence Porto Letizia, Porlezza
|
|
 |
| Residence Porto Letizia er en lille landsby med både søstrand, swimmingpool, restaurant, parkanlæg og et hav (eller sø) af aktiviteter for store og små. Inden for gåafstand kan man nyde godt af både søpromenade, supermarked og endelig den historiske by Porlezza (ca. 400 m). Desuden ligger Comosøen blot ca. 15 km væk. På Residence Porto Letizia er der bestemt albuerum og fornøjelser for hele familien. |
|
|
Residence Castello Oldofredi, Peschiera Maraglio
|
|
 |
| Det vil altid være forbundet med noget eksotisk at bo på en ø. Residence Castello Oldofredi er tilmed meget tilgængelig med en kort sejltur fra Sulzano. Skønne lejligheder i historiske omgivelser venter dig her. Og så er her oven i købet både swimmingpool og restaurant. |
|
|
Agriturismo Villa Gradoni, Monticelli Brusati
|
|
 |
| Midt i det skønne vindistrikt Franciacorta ligger det vinproducerende landsted Agriturismo Villa Gradoni med lejligheder med egen terrasse og adgang til både restaurant og swimmingpool. Hvad kan man mere ønske sig? |
|
|
Hotel Stazione, Paratico
|
|
 |
| Det fantastiske ved Hotel Stazione er, at det ligger midt i en by med handelsliv og søpromenade - og hotellet tilbyder både swimmingpool, børnebassin, restaurant og værelser med balkon og søudsigt. Værelsesstandarden er til gengæld beskeden. |
|
|
Hotel Asnigo, Cernobbio
|
|
 |
| Hotel Asnigo ligger oppe over byen Cernobbio og lokker med et smukt hotel i jugendstil med panoramisk swimmingpool og panoramisk restaurant-terrasse. Hotel Asnigo er perfekt til par uden børn. Der er desuden gode parkeringsforhold på stedet. |
|
|
Residence Borgo Le Terrazze, Bellagio
|
|
 |
| Residence Borgo Le Terrazze består af ekslusive rammer med panoramisk swimmingpool, luksuriøse lejligheder, gratis parkering i garage og gratis shuttle ind til Bellagio (ca. 3 km). Alle lejligheder har enten balkon eller terrasse med søudsigt. |
|
|
Agriturismo alla Poncia, Gravedona
|
|
 |
| Agriturismo alla Poncia er den rette løsning ved Comosøen til børnefamilier, som leder efter åbne vidder, swimmingpool, børnepool, pæne lejligheder med egen terrasse og gåafstand både til søstrand (ca. 200 m) og til Gravedonas hyggelige centrum med isbarer og spisesteder (ca. 500 m). |
|
|
Hotel Meridiana, Bellano
|
|
 |
| Hotel Meridiana har egen lille søstrand, skønne terrasser, restaurant på stedet, gratis parkering og gåafstand ind til Bellano by. Og alle værelserne har tilmed egen balkon med søudsigt. Jo, der er bestemt hyggeligt på Hotel Meridiana. |
|
|
B&B La Respuchina, Bellano
|
|
 |
| B&B La Respuchina har to charmerende værelser med udeområde og søudsigt. Og med det lille fælleskøkken kan en eller to familier på op til 7 personer faktisk have egen lejlighed med morgenmaden serveret på egen terrasse. Den hyggelige by Bellano med spisesteder og indkøbsmuligheder ligger ca. 2 km væk. |
|
|
Hotel Regina, Gravedona
|
|
 |
| Hotel Regina ligger i den nordlige del af Comosøen og føles næsten som et kurhotel med den panoramisk anlagte swimmingpool, værelser med balkon og søudsigt samt behagelig gåafstand til Gravedonas hyggelige søpromenade og spisesteder. Der er i øvrigt gratis parkering på stedet. |
|
|
Agriturismo Ca' del Lago, Gravedona
|
|
 |
| Agriturismo Ca' del Lago er varmt, originalt og kunstnerisk! Her tilbyder de en sjældenhed ved søerne: en eksklusiv agriturismo med både swimmingpool, wellness og restaurant. Priserne er rimelige og de har flere firesengsværelser til familier. Comosøens bred ligger blot ca. 400 m væk og Gravedonas hyggeligge promenade ca. 2 km. |
|
|
Hotel Silvio, Bellagio
|
|
 |
| Hotel Silvio opfylder de fleste ønsker til en romantisk ferie: direkte ned til Comosøen, stemningsfuld restaurant under pergola, moderne værelser i behagelige lyse farver og blot 1 km ind til underskønne og feterede Bellagio. |
|
|
Locanda Agli Angeli, Gardone Riviera
|
|
 |
| Den romantiske Locanda Agli Angeli ligger midt i Gardone Rivieras krogede, gamle bydel højt hævet over Gardasøen. Mod al forventning dukker det skønneste poolområde op blandt små afsatser, terrasser og en fin loggia med kurvemøbler. |
|
|